yogiliv

Man skal ikke love noget med mindre man holder det, så hermed lidt om den hellige Thomas som lovet i sidste indlæg…

Apostlen Thomas, Judas Thomas, Sankt Thomas eller Didymos er en af Jesu disciple og også kendt som tvivleren Thomas pga. sit udfordrende spørgsmål til Jesus om at han vil se før han kan tro på, at Jesus er opstået fra de døde. Thomas er ikke et personnavn, men et tilnavn, da toma er det aramæiske ord for tvilling. Thomas’ egentlige navn var Judas, og da Jesus ifølge Makusevangeliet havde en bror af det navn, har der været spekuleret i om Thomas var Jesu egen tvillingebror. Imidlertid var Judas et meget udbredt drengenavn, og når Jesus i Thomas-evangeliet kalder apostlen sin tvilling, skal det nok tolkes derhen, at Jesus anser Thomas som sin tvillingesjæl.

Han har givet navnet til Thomas evangeliet, der er gnostisk (gnosis γνώσις er det græske ord for erkendelse, der refererer til gnosticismens centrale mål med fokus på indre viden, som erkendelser eller indsigter) og har dermed rod i græsk filosofi mere end Jesu forkyndelse.

I Biblen fortælles det, at Thomas kom i tvivl, da han første gang mødte Jesus efter genopstandelsen. Da Jesus viste ham sine sår på hænder og fødder, blev han dog overbevist.

Traditionen forlyder, at han virkede som apostel i Persien og Indien. Han ankom i følge historiebøgerne i år 52 e:K. til indiens sydspids kaldet Kanyakumari (kanya = jomfru – mari/Mary), hvor han døbte mange mennesker, hvis efterkommere i dag stadig kalder sig Thomas-kristne og regnes for op til 20 % af Keralas befolkning.

Den gamle ortodokse Malankara-kirke i Kerala i Sydindien ser således apostlen som sin apostel. Hans relikvier skal befinde sig i St. Thomas-katedralen i Mylapore udenfor Chennai i Indien og har i lang tid været et pilgrimsmål for kristne…noget jeg ikke vidste, da jeg sidste gang var i Tamil Nadu og for 5 år siden besøgte Chennai.
Også i den syrisk-ortodokse kirke spiller apostlen Thomas en vigtig rolle, samt i den græsk-ortodokse kirke, som man andet tilhører på Symi, hvor Thomas stadig ihukommes hvert år den 6.oktober.

I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at anbefale ‘Jesus lived in India’ af Holger Kersten – er man interesseret i emnet, er denne bog et MUST!

sankt hans
er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (Lukas 1, 13,26) datoen kaldes derfor sankthansdag.

sankt hans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i norden.

tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, både onde og gode – alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helbredende urter på denne aften.

til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved sankthans og sluttede den 2. juli.

sankt helene
ifølge sagnet var Helene en from skånsk pige, som blev overfaldet og dræbt af røvere.

da de havde kastet hendes lig i havet ved den svenske kyst, steg en stor klippeblok op fra havets dyb og bar Helenes legeme over havet, hvor det drev i land ved Tisvildeleje.

da lokale bønder og fiske­re ville bære liget op over skrænten mod Tibirke Kirke for at give det en kristen begravelse, åbnede sig en slugt i skrænten for deres fødder. Betaget af synet satte de båren fra sig og straks sprang en kilde frem på stedet.

gennem historien har troen på helligkilders helbredende virkning medført, at også Helene Kilde var et velbesøgt sted.

mest kendt er nok Chr. IV, som tappede meget vand fra kilden og havde en badstue i nærheden.

helt op i det 19. århundrede var det vidt udbredt, at syge og svagelige forsynede sig med vand fra kilden og derefter tilbragte natten på Helenes grav.
virk­ningen skulle være stærkest Sankt Hans Nat og igen senere på sommeren natten til Hellig Olavs Dag den 30. juli.

de valfartende, som blev helet for sygdom efterlod ikke blot krykker og forbin­dinger, men også ofte votivtavler og hårlokker i taknemmelighed over deres helbredelse.

det sid­ste vognlæs af den slags håndgribelige symboler på kildens helende kraft blev så vidt vides kørt til deponering på Tibirke Kirkes våbenhusloft så sent som i 1864.

I Udaipur bor jeg ved Hanumans ghat (trapper ned til vandet, hvor der udføres ritualer, bades og vaskes tøj) Og jeg forstår, hvorfor denne del af byen har fået sit navn – templet overfor bliver jævntligt stormet af aber, der springer rundt på det, som om det er bygget til ære for dem.
Læs mere om Hanuman her

Abekongen Hanuman er både frygtet og æret af alle børn i landet, der kender ham fra yndlingseventyret Ramayana, hvor han med sin hær af aber redder Ramas kone, Sita fra dæmonkongen Ravana og bringer hende tilbage flyvende på ørnen, Garuda.

Hanuman er det bedste eksempel på en karmayogi, der uselvisk handler uden tanke for egen vinding. Han får sin belønning, bliver ophøjet til Abegud og får frigivet sine evner, hvor han bl.a. derefter selv kan flyve.

Hanuman bliver tit afbildet flyvende med et bjerg på ryggen, hvor han henter bjerget Varkala fra Himalaya for at helbrede Ramas bror, Laxman med en særlig urt…men det er en helt anden historie, du kan læse HER ..

det var nemt at blive inspireret til dagens yoga i det gamle tempel helt nede ved søen med den skønneste udsigt…

der lades op hvert minut i disse eventyrlige omgivelser og de sidste soltimer nydes, inden turen igen går vestpå…

i dag er nymåne i chaitra måneden dedikeret Hanuman og endnu en af de vigtigste helligdage i indien – nemlig hinduistisk nytår.

gudi padawa markerer starten på et nyt år, hvor gudi står for sejr og padawa for den første dag, som ifølge legenden refererer til tiden hvor Lord Brahma genskabte verden efter den store oversvømmelse og verden, som vi kender den idag, blev genfødt.

hinduerne tager rent og helst helt nyt tøj på for at besøge templerne og tilbede guderne, medbragt frugt og røgelse og modtager prasad, som svarer til hinduernes oblat i forbindelse med den katolske nadver, der på denne særlige dag specielt tilberedes med neemblade og blomster, en af de mest brugte ayurvediske urter til at rense blodet og genopbygge immunforsvaret.

dette er et af årets tre vigtigste dage til at starte nye projekter og hvert øjeblik ses som velegnet til at begynde på noget nyt.

på denne dag er det også muligt at få astrologiske forudsigelser for årets gang med bl.a. en såkalender a la vores almanak, der viser hvilke dage, der er særligt velegnede til såning og på hvilke dage helligdagene falder.

Holi – een af de helligste...

denne fuldmåne i marts fejres i indien som en af de vigtigere helligdage og er kulminationen på op til 16 dage og minimum 4 dages fejren af forårets kommen (de fleste steder siden ekadashi = den 11. dag i månens cyklus)

ordet Holi stammer fra “Holika”, søster til Hiranyakashipu.

festivalen Holi fejres på grund af en historie i den gamle hinduistiske religion. I Vaishnavism er Hiranyakashipu den store konge af dæmoner, og han havde fået en velsignelse af Brahma, som gjorde det næsten umuligt for ham at blive dræbt. Den velsignelse gør, at han ikke kan slås ihjel “i løbet af dagen eller natten, inde i hjemmet eller udenfor, ikke på jorden eller i himlen, ej heller af en mand eller et dyr, hverken ved astra eller af Shastra”.

derfor blev han arrogant og overfaldt himlen og jorden. Han forlangte, at folk holdt op med at tilbede guderne og istedet skulle vise sin respekt til ham.

ifølge denne tro var Hiranyakashipu egen søn, Prahlada, en hengiven (devotee) af ​​Vishnu. På trods af adskillige trusler fra Hiranyakashipu fortsatte Prahlada sine bønner til Vishnu.

han blev forgiftet af Hiranyakashipu, men giften blev omvendt til nektar i munden.
han blev beordret til at blive trampet ned af elefanter – men forblev uskadt.
han blev sat i et værelse med sultne, giftige slanger og overlevede.
alle Hiranyakashipu forsøg på at dræbe sin søn mislykkedes!

til sidst beordrede han den unge Prahlada til at sidde på et bål i skødet på Holika, dæmonens søster, som heller ikke kunne dø, fordi hun havde modtaget en velsignelse, der forhindrede hende i at blive brændt af ild.

Prahlada accepterede sin fars ordrer og bad til Herren, Vishnu om at holde ham i sikkerhed.

da branden startede, så alle til deres forbløffelse, at Holika brændte til døde, mens Prahlada overlevede uskadt.

Prahladas frelse og afbrænding af Holika bliver fejret som Holi med et fyrværkeri af farver, der smides op i luften og kastes over hinanden med stor morskab for inderne…

siden sidste blogindlæg har jeg forladt det thailandske paradis og er igen tilbage i indien, hvor jeg er ankommet til bombay med et af verdens største slumkvarterer og flere desperate sjæle end de fleste steder.

ankomst kl 2 om natten med taxa gennem gader, der aldrig sover fyldt med hunde, køer og børn, der har vendt op og ned på dag og nat…en by, der i løbet af døgnets 24 timer ikke er stille blot et øjeblik.

sikke en kontrast!

at jeg vågnede op til Shivas fødselsdag, maha shivaratri gjorde ikke oplevelsen mindre – denne nymåne, shivamoon, er den eneste nat, hvor Shiva sover og hvor vi andre derfor ikke må sove…

shivaratri er en af hinduernes største helligdag, noget jeg har fejret nu 7 gange i indien, 2 gange i ashrammer og bl.a. i hinduernes hellige by, varanasi der havde tempelmaraton, hvor de løb gennem gaderne og besøgte 7 af de vigtigste shivatempler i byen

læs om sidste års shivaratri på http://www.yogaferie.net/side29.html

det kan nok være indien og ikke mindst bombay er beskidt, støjende og en god test for den indre fred og ro – men landet er og blir min øjesten…

…kan se slum med blikskure fra mit hotelvindue, hvor ungerne spiller cricket mellem køer og affald…ved det blir en ægte, ærlig og tilbage til nuet rejse, jeg skal på her de næste 6 uger…

MAHA PUJA – den store ceremoni eller på thai, hvor de selv skriver:

Makabucha (maha = stor + puja = ceremoni) day comes from the day, when 1250 disciples gathered to listen to Buddha’s Dharma (dharma oversættes bedst med den enkeltes kald/vej) speech (ธรรมะ) after his enlightenment.

This day is a religious public holiday. Merit making ceremonies take place at temples. At night or afternoon time, candlelit processions happen. Monks and local people walk three times around the temple main building:

one time for Buddha

one time for the Sangha, i.e. Buddhist monk community

one time for the Dharma, i.e. Buddhist teachings

This candlelit procession is called การเวียนเทียนรอบโบสถ์สามรอบ.

Monks are holding a sacred thread and a candle.

Faithful Buddhist are holding a candle, incense stick or lotus flower.