Blog Image

yogiliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

månen og yoga

på yoga retreat Posted on Wed, September 04, 2013 19:16:33

Månen påvirker vandstanden ikke kun udenfor i havet, men osse tilstanden indeni…

Måske ikke så underligt, når man tænker på, at vi mennesker består af ca to tredjedele vand.

Månen hedder luna på latin, hvorfra lunefuld stammer – det samme gælder månesyg eller lunatic på engelsk, som hentyder til månens påvirkning.
Kvinder menstruerer i forhold til månen; et typisk tilbagevendende emne på workshops med kvinder.

Det samme galdt på weekendens workshop, hvor jeg ved sidste morgenmåltid blev spurgt om jeg gik op i astrologi og bl.a. tog hensyn månens cyklus i forhold til udrensningskurser og detox.

Her måtte jeg tilstå, at jeg stadig er påvirket af en af mine indiske yogamestre fra den gamle skole, som kun underviste i månens tiltagende fase, nemlig fra ny- til fuldmåne og med flere år i ashrammer har været vant til, at månen dikterer ugens program bl.a. i forhold til de to månedlige fastedage 3 dage før henholdsvis fuld og nymåne – osse kaldet ekadashi, som kan oversættes fra sanskrit som den 11.dag i månens cyklus, hvor ny- og fuldmåne er dag nummer 1.

Der er skrevet et utal af spændende bøger om emnet, men osse flere artikler om yoga i forhold til månens cyklus, hvor du bl.a. kan læse mere her – are lunar cycle effects yogi myths or yogi science?



solhilsner på solskinsøen

på yoga retreat Posted on Wed, July 24, 2013 00:41:02

der har været lidt stille på bloggen, men ikke fordi at der ikke har været noget at dele…

sidste uges helt vidunderlige retreat At Mimis ved almindingen på bornholm var fyldt med magiske øjeblikke og det kan være svært at beslutte, hvad jeg skal vælge at fortælle om vores første retreat på solskinsøen…

mon det var os, der med 20 timers yoga og mange solhilsner fik solen frem, hvor vi mediterede, chantede og dyrkede yoga både inde og ude i mimis skønne baghave og flere måtte konstatere, at det er nemmere at lave omvendtstående stillinger ned ad bakke…? 🙂

udover mange gyldne stunder på yogamåtten blev vi forkælet med alverdens lækkerier og oplevede en udsøgt picnic i vandkanten badet i solens sidste lys over gudhjem, var på fælles udflugt til dueodde, hvor sandet ganske rigtigt er finere end noget andet sted…og gik meditative ture i almindingen…

en ting er helt sikkert: sommeryoga på bornholm er ligeså idyllisk som det lyder og vi er flere, der vender tilbage…

der er ved at blive oprettet et galleri, så der dukker snart billeder op fra retreatet – se foreløbig denne lille video her fra torsdagens yoga i baghaven.



nuet

på yoga retreat Posted on Sun, June 23, 2013 16:53:36

netop tilbage efter årets midsommerretreat i tisvilde…

meditation blev som altid en central del af denne weekend på sct helene fyldt med meditative øjeblikke ved bålet, i naturen og på yogamåtten…

udover 8 timers meditativ yoga bestod weekendens program af en workshop om yogaens 8 trin…

meditation er yogaens 7.trin, kaldet dhyana.

gennem historien har flere kloge mennesker forsøgt at beskrive kunsten at være i nuet.

her er nogle af mine favoritter:

if you are depressed, you are living in the past
if you are anguish, you are living in the future
if you are at peace, you are living in the present
Lao Tzu


each morning we are born again – what we do today, is what matter most!
Buddha


how can i know anything about the past or the future when the light of them beloved only shines in the NOW
Rumi



ego eller ej

på yoga retreat Posted on Sun, June 09, 2013 08:39:47

Over morgenmaden den sidste dag på yogaferien går snakken om balance mellem det at udbrede yogaen og blive kommerciel og alligevel stadig være spirituel.

Flere af mine trofaste elever mener, at jeg bør gøre mere opmærksom på mine bøger og undervisning. Nina som er fastboende på symi, har som altid mine 3 bøger med, som hun nærmest stolt viser frem og lader gå rundt i gruppen og hun undrer sig over, at flere deltagere ikke kender til dem.

Det er endnu en balancegang, som ikke altid er lige nem at gå. Nogle elever har gået hos mig i snart 20 år og ved stadig ikke, at jeg har udgivet bøger…

Som bekendt er det ikke altid de bedste bøger, vi pga dyr markedsføring hører om – mange læseværdige bøger drukner i junglen og når aldrig ud – og på samme måde kan det være med yogalærere!

Specielt i usa har jeg flere gange oplevet yogashalas totalt fyldte med 80-100 elever, der ligger helt tæt måtte til måtte, hvor lærerens største opgave synes at være en form for opvisning af fysisk formåen uden tanke på åndedræt, mental aktivitet for slet ikke at nævne meditativ tilstand.

‘Yogaen’ er her blevet til en 100 % fysisk præstation, hvor ego og konkurrence er nøgleord!

Dette er dog heldigvis mest i usa, hvor man kan spørge: ændrede yogaen usa – eller var det usa, der ændrede yogaen…?

Det er der skrevet en god artikel om her

sidste yoga under den blå græske himmel i et lille kapel lige ned til vandet



yoga i klostret

på yoga retreat Posted on Wed, May 22, 2013 23:10:25

Vi nyder at være på retreat på san salvador klostret, der ligger på toppen af et bjerg – masser af yoga og meditation og en oplevelse af stille natur med pinjeskov 360 grader rundt med en fantastisk udsigt helt ud til kysten.

Se de sidste nye billeder HER og mærk stemningen på et lille videoklip oppe fra klostret af solnedgangen – http://galleri.yogabalancen.net/#22.0



yoga i paradis

på yoga retreat Posted on Wed, May 15, 2013 00:20:27

så lykkedes det at uploade en lille video på you tube med yoga i paradis

se min nye video HER

aum ॐ shanti ॐ britt



yogaferietræf

på yoga retreat Posted on Thu, May 02, 2013 17:35:20

yogaferiemøde

fredag den 3.maj kl 19

i innanna på østerbro (nordre frihavnsgade 17D)

vi ser billeder fra tidligere yogaferier til både mexico, indien, thailand og grækenland og hører mere om de forskellige yogaferier for den kommende sæson, inkl. den nye klosterretreat på mallorca.

det er gratis og alle er velkomne!



« PreviousNext »