yogiliv

Som brevkasseredaktør på yogatid.dk fik jeg et spørgsmål, som flere yogier har stillet gennem tiden – og som det meste indenfor yogaens verden afhænger svaret af, hvilke kilder man konsulterer og hvem man spørger…

Hvordan dyrker man yoga i forhold til de 7 chakraer?

Forskellige former for yoga har fokus på de 7 chakraer og de fleste yogastillinger, hvor kroppen bøjes, svajes, krummes, strækkes eller drejes, aktiverer en eller flere af de 7 forskellige endokrine kirtler.

Hatha yoga med udøvelse af de fysiske yogaasanas er meget relativt og individuelt, bl.a. i forhold til hvor meget man aktiverer låsene og derved påvirker de forskellige chakraer/endokrine kirtler.

Generelt i omvendtstående stillinger aktiveres alle de kirtler, hvor kroppen vender nedad, som fx i hunden med hovedet nedad, hvor de 4 øverste chakraer påvirkes.

Når vi har vægten på hovedet i sneglen, klovnen, fisken og selvfølgelig hovedstand og står vi helt korrekt øverst på issen/kronechakraet, som også er akupunkturens vigtigste punkt kaldet do20, himlens port eller Baui, aktiveres hypofysen.

To af de største yogier i historien, henholdsvis Iyengar og Sivananda, er enige om, at man skal arbejde sig kronologisk gennem chakraerne med forskellige asanas. Men de er uenige om hvilken vej!

Iyengar arbejder sig fra rodchakraet og op og har derfor ikke omvendtstående stillinger i starten af timen, men anbefaler at shavangasana (skulderstand) og halasana (plov) udføres umiddelbart før den afsluttende dybdeafspænding.

Sivananda var både en anerkendt yogi samt uddannet som medicinsk læge og havde derfor en anden videnskabelig baggrund for at sammensætte et program af 12 asanas i nøjagtig kronologisk orden – men han starter i modsætning til alle andre oppe fra kronechakraet og går med de næste 8 stillinger ned gennem kroppen for til sidst i siddende drejninger at påvirke alle 7 chakraer og afslutningsvis med de to balance/stående asanas skabe grounding.

Sivanandas program med de 12 asanas:
shirsasana (hovedstand)
shavangasana (skulderstand)
halasana (plov)
setthu bandhasana (bro)
matsyasana (fisk)
patschimottasana (foroverbøjet rygstræk)
bhujangasana (cobra)
shalabasana (græshoppen)
dhanurasana (bue)
ardha matsyendrasana (rygradsdrejning)
krakasana (krage)
trikonasana (trekant)

Kundalini yoga er nok den form for yoga med størst fokus på chakraerne, hvor der lægges vægt på rækkefølgen nedefra og op, mens Ashtanga, Bikram og de fleste andre yogaformer har mindre, hvis overhovedet noget fokus på chakraerne og anatomisk kronologi.

Programmet de 5 tibetanere er mere fokuseret på hormonel balance og dvs endokrine kirtler/chakraer end noget, men her ses den kronologiske orden til gengæld som uvæsentlig…!

Læs mere om hvordan de forskellige former for yoga forholder sig til emnet og få uddybende information på yogibrevkassen HER

De 7 chakraer

Chakra betyder hjul på sanskrit og man kan mærke lyden skaber noget, der drejer rundt – specielt omking de 7 grundlæggende hovedenergicentre i kroppen.
Hvert chakra relaterer til en endokrin kirtel, vigtig for vores hormonelle balance og hvert chakra har kontakt med en større nervebane, der forgrener sig ud fra rygraden og påvirker specifikke kropsdele og kropsfunktioner.
Derudover er de 7 chakraer også forbundet med farver, lyde, sanser, planeter, metaller og meget mere…

Vi besøgte Ammas ashram igår på dagens meditative sejllads i det skønne grønne backwaters…
Og vi var endda så heldige at få et kram!

En af de få nulevende guruer
Gennem sin ekstraordinære kærlighed og selvopofrelse har Mata Amritanandamayi eller Amma (Mor), som hun er kendt som, gjort sig elsket af millioner af mennesker verden over.

Hun giver et kram til alle, der kommer til hende, holder dem tæt til sit hjerte i en kærlig omfavnelse og deler sin grænseløse kærlighed med alle – uanset hvad de tror på, hvem de er, eller hvorfor de kommer til hende.

På denne enkle, men kraftfulde måde forvandler Amma utallige menneskers liv. Hun får hjerter til at blomstre, en omfavnelse ad gangen. I løbet af de sidste 36 år har Amma fysisk krammet mere end 26 millioner mennesker fra alle dele af verden. Nogle steder har hun omfavnet 40-50.000 mennesker i løbet af et enkelt program og har siddet næsten 24 timer for at gøre det.

Hendes utrættelige kald til at opløfte andre mennesker har inspireret et omfattende netværk af velgørende aktiviteter, som lader folk opdage den skønhed og fornemmelse af fred, der kommer af uselvisk at tjene andre.

Amma lærer, at det guddommelige findes i alt, levende og dødt. At opfatte denne grundlæggende enhed i alle ting er ikke bare spiritualitetens essens, men også det middel, der kan gøre en ende på al lidelse.

Ammas lære er universel. Når hun bliver spurgt om sin religion, svarer hun altid, at hendes religion er Kærlighed. Hun beder ikke nogen om at tro på Gud eller skifte religion, men blot om at udforske deres egen sande natur og tro på sig selv.

Ammas budskab er bhakti yoga
(yoga=forening – bhakti=hengivenhed/upersonlig kærlighed)

Amma har igen og igen understreget, at det er ethvert menneskes pligt at realisere sit sande selv eller med andre ord »vide, hvem vi virkelig er«. Hun giver ikke fortrinsret til nogen speciel religion. Når hun bliver spurgt, hvilken religion hun tilhører, svarer hun: »Min religion er kærlighed og tjeneste«.

»Kærlighed er grundlaget for et lykkeligt liv. Bevidst eller ubevidst glemmer vi denne sandhed«, siger hun. Amma har ved flere lejligheder sagt, at det er vigtigt ikke bare at føle kærlighed, men også at udtrykke den. »Når det kommer til stykket, er kærlighed vores sande natur. Når vi ikke udtrykker kærlighed i ord og handlinger, er det som honning, der er gemt i en klippe«, siger hun. »Den kan ikke bruges af nogen. Den gensidige kærlighed bør begynde i hjemmet mellem ægtepar og mellem forældre og børn. Først da vil der være fred og harmoni i hjemmet og i samfundet.

Embracing the world
Helt fra sin tidlige barndom vidste Amma, at kun Gud – selvet, den højeste kraft – er sandheden, og at verden ikke er den absolutte virkelighed. Derfor var hun i lange perioder nedsunket i dyb meditation. Ammas forældre og familie forstod ikke, hvad der foregik. I uvidenhed begyndte de at skælde hende ud og modsætte sig hendes spirituelle praksis«.

Men Amma var fordybet i sin egen verden, totalt uberørt af sin families kritik og straf. På den tid måtte Amma tilbringe dag og nat udenfor under åben himmel og undvære mad og søvn.

»Under meditation og hele dagen igennem ledte Amma efter kilden til al den sorg og lidelse, hun så omkring sig. På et tidspunkt følte hun, at menneskehedens lidelse skyldtes folks karma, at den var frugt af tidligere handlinger. Men Amma var ikke tilfreds og gik dybere. Så kom svaret indefra: ‘Hvis det er deres karma at lide, er det så ikke din dharma at hjælpe dem?’ Hvis nogen falder i et dybt hul, er det så rigtigt bare at gå forbi og sige ‘Åh, det er deres karma at lide sådan’? Nej, det er vores pligt at hjælpe dem med at klatre op«.

»Idet hun oplevede enhed med hele skabelsen, erkendte Amma, at formålet med hendes liv var at opløfte den lidende menneskehed. Det var på det tidspunkt, at Amma påbegyndte sin spirituelle mission – at sprede budskabet om Sandhed, kærlighed og medfølelse i hele verden – ved at modtage alle og enhver«.

I dag bruger Amma det meste af året på at rejse rundt i Indien og verden for at opløfte den lidende menneskehed med sine ord og trøstende omfavnelser. Hendes ashram er hjem for 3.000 mennesker, og flere tusind fra Indien og hele verden besøger den hver dag. Både ashrammens beboere og dens gæster bliver inspireret af Ammas eksempel og dedikerer sig selv til at tjene verden. Gennem Ammas vidtstrakte netværk af velgørende projekter bygger de huse til de hjemløse, giver pensioner til de fattige og skaffer lægehjælp til de syge. Utallige mennesker fra hele verden bidrager til denne kærlige indsats.

»Når alt kommer til alt«, siger Amma, »er kærlighed den eneste medicin, der kan læge verdens sår. Det er kærligheden, der binder alting i universet sammen. Når bevidstheden om det vågner i os, vil al disharmoni høre op. Kun varig fred vil herske«.

den første gud som nævnes i bønnen er altid Ganesha!
hele det første vers af denne indledende bøn tit brugt i starten af yogatimen handler udelukkende om den elskede elefantgud, som benævnes med flere navne med hver sin symbolske betydning.

गजाननं भूतगणादि
सेवितंकपित्थ जम्बूफलसार
भक्षितम्उमासुतं शोक विनाशकारणंनमामि
विघ्नेश्वर पादपङ्कजम्

Gajaananam Bhuutha-Gannaadi Sevitam
Kapittha Jambuu-Phala-Saara Bhakshitam
Umaa-Sutam Shoka Vinaasha-Karannaam
Namaami Vighneswara Paada-Panghajam

jeg bøjer mig for Gajananam (ham, der har et elefanthovede), som tilbedes af Bhuta Ganas (Shivas hær af små dværge)
som spiser kernen af trææblet og rosenæblets frugter
som er søn af devi Uma (et andet navn for Parvati) og ødelæggeren af uvidenhed
jeg bøjer mig for lotus fødderne af Vigneshwara (ham, der fjerner vigne=forhindringer)

ligesom mange andre af hinduismens guder og gudinder har Ganesha mange ærestitler og symbolske navne, og han tilbedes ofte ved, at de hengivne synger sahasranama, dvs sahasra = 1000 + nama = navne, hvor der almindeligvis anvendes 1008 navne ved pujaen og for hvert navn gøres et ritual.

hvert navn repræsenterer hvert sit aspekt af gudens væsen.

næsten alle hinduistiske guder har flere navne og versioner af deres egen sahasranama-liturgi.

nogle af Ganeshas navne er fx.:
Anangapujita, Den Formløse
Aumkara, Den Aum-formede Krop
Balachandra, Han, Der Bærer Månen På Sit Hoved
Ekadanta, Den En-tandede
Gajanana, Elefantansigt
Ganapadi, Herren af Ganas, en race af dværge i Shivas hær – se tegnefilmen hvordan han fik det navn
Lambodara, Den Stormavede (direkte oversat hængebug)
Pillaiyar, Ædel Søn (på tamilsk)
Shupakarna, Den Stor-ørede
Vakratunda, Den Krumsnablede
Vignaharta, Hindringsfjerner
Vigneshwara, Herre over forhindringer/problemer
Vinayaka, Den udmærkede leder

læs mere i kært barn…

ønsket om at være hævet over alt det fysiske med kroppens begrænsninger og behov for at opleve fred indeni kan være så stort, at nogen bogstavelig talt vil gå gennem ild og vand…

en fakir, der sidder på søm og sluger spyd, ønsker sjældent kun at tjene til dagen og vejen – tværtimod viser det sig tit at være hans ønske at ku sætte sig udover det fysiske…

jeg har selv gået på glødende kul intet mindre end i alt 6 gange for at få bekræftet igen og igen, at det virkelig er mind over matter og at jeg i den forbindelse ikke mærker smerte…

her et billede fra dagens festival, hvor murugan-devotees laver en manddomsprøve med at stikke spyd igennem kinder og indimellem tunge, både for at sætte sig udover smerten men oprindeligt osse for at holde mauna – læs mere om ritualet HER
umiddelbart ser det ud som om, at manden på billedet har fire arme, men hvis du kigger godt efter, så vil du se, at hænderne der er flettet om maven tilhører en anden mand, som går bag ham og holder ham efter piercingen og støtter ham gennem den 4 timer lange procesion…

flere af guderne har mange navne og hedder noget forskelligt afhængig af hvor vi er og hvilken symbolsk betydning, der bliver fremhævet.

Parvati og Shivas anden søn Murugan er den samme som Kartikeya og Subramanya, der er mere almindelige at støde på i sanskritbønnerne ved chanting i indiske ashrams.

han er legemliggørelsen af perfektion for det meste afbildet total gylden, hvorfor hans devotees bærer hans yndlingsfarve orange og gul/gyldne nuancer. Parvati gav ham det gyldne spyd kaldet vel for at ødelægge dæmonerne, der repræsenterer de negative tendenser i mennesket.

han står for kampen med lyset mod mørket og ses som den modigste leder i Guds hær.

mens hans ene hånd bærer spydet, velsigner den anden hånd hans devotees – selv hans hænder viser modsætningerne med kampen mellem det gode og det onde…
alle guder er knyttet til et særligt dyr, som på engelsk kaldes deres vehicle/køretøj. Murugans er påfuglen, som står for at overvinde seksuelt begær og ødelægge dårlige vaner – dette er vigtigt at se i forbindelse med hans symbolske betydning, som står for en måde at opnå perfektion i livet.
Shadanana er endnu et af hans navne, der betyder, at han har 6 hoveder, hvilket han indimellem ses afbildet med – det repræsenterer de 5 sanser samt sindet, som man ser som kongen af sanser.
den overførte betydning er, hvis mennesket ønsker at lede sit liv godt gennem livets kamp, så må man være herre over de 6 dæmoner – kama/begær (sanselig nydelse/sex, nok bedst kendt fra kama sutra) – krodha/vrede – lobha/grådighed – moha/ignorance/uvidenhed – mada/stolthed (det engelske mad/madness oprindelse og det, de gamle grækere kaldte for hybris) og matsarya/jalousi/misundelse.

Marīci er en inkarnation i sindet. Marīci har seks sønner: Kāma, Krodha, Lobha, Moha, Mada og Mātsarya og først når alle seks sønner er døde, kan man slippe angsten – ‘man er befriet for den materielle forurening og kan genfinde sin sande guddommelige natur.’

Thaipusam er en fejring af dengang Parvati forærede Murugan spydet, vel – derfor er det mantraet : vel, vel, shakti, vel, som devotees chanter til ære for Shakti, der er et andet navn for Parvati og repræsenterer det feminine og legemliggørelsen, mens hendes mand Shiva er det maskuline og ånden.

hinduismens tre hovedguder har hver op til 1008 navne bedst kendt som Brahma, Vishnu og Shiva – de ses også som faderen, sønnen og helligånden, hvilket inviterer til flere historier med eventyrene bag den hinduistiske treenighed…

Thaipusam – ritualer ved fuldmånen i januar
(thai er tamilsk for denne måned og pusam betyder stjerne)

i begyndelsen var det et uskyldigt offer, som Murugan-devotees gjorde ved at pierce tungen for at ku være stille til meditation, kaldet maunam vratam.
jeg kan ikke lade være med at spørge om det var sådan piercing startede…?

i dag er det blevet en større ny trend for en bredere gruppe af folk at deltage i processioner, som har udviklet sig til man piercer alle mulige dele af kroppen og hænger ting på som lodder og hvor man trækker tunge vogne med kroge, der er fastspændt rundt omkring i kroppen.

intet sted i de hellige skrifter nævnes noget om piercing! Murugan modtager spyddet kaldet vel af sin mor, Parvati for at besejre dæmonerne og ikke pierce kroppen.

de fleste mennesker udfører sådanne ritualer for at få opfyldt forskellige ønsker, hvilket de tror Murugan gør, hvis han er tilfreds med deres offer.
de har forberedt sig med meditation, stilhed og faste i 21 og op til 48 dage inden og mange virker som om de er i trance under ceremonierne, hvor der bliver trommet og danset.

Murugan er krigsguden, måske bedre genkendt fra sanskrit-bønner i templer og ashrammer som Subramanya og Kartikeya. Murugan er samtidig bror til Ganesha, den elskede elefantgud – Vedaerne er fyldt med eventyr og dette er et fortalt i en lille meget indisk tegnefilm om de to brødre, der som børn får en opgave af deres far, Shiva HER.

Murugan er særligt tilbedt blandt tamiler og festivallen ses derfor spredt udover Sydøstasien, Malaysia, Sri Lanka og Indien, specielt Tamil Nadu…men osse helt til Varkala og vores lokale templer kommer de i processioner med de flere tusind år gamle ritualer…

jeg er stødt på disse optog, fakirer og piercing ritualer siden midt i 80erne, hvor jeg var i Asien for første gang og forsøger at fokusere på mind over matter med symbolikken af kroppen og smerterne som gennem illusionens slør, Maya, synes virkelige, hvor lidelsen kan løfte sløret til at opleve, at vi ikke er smerterne og at vi er mere end kroppen og i stand til at opleve samadhi = forening med Brahman, det guddommelige (yogaens 8. trin)

ud af pt 8 yogier har 7 været med mig på flere yogaferier heraf 5 i Indien for henh. 2., 3. og hele 7. gang, så vi er i år forberedt bedre end nogensinde på det lidt makabre syn – hvis du har mod på det, så se Henriks billeder fra sidste års thaipusam HER

Adi Shankaracharya siger om symbolikken bag sådanne ritualer:

ritualer er som tæpper, der afdækker sandheden og virker som net til at fange vores intellekt, der ellers tvinger os til at definere vores bevidsthed, som nogle overfladiske værdier i en manifesteret fysisk dimension.

der er mange veje, men målet er det samme…

ॐ shanti ॐ

peber (piper nigrum) er en slyngplante, der som vores efeu hjemme i Danmark vokser op ad træer og mure og kan blive op til 20 m lang i naturen.

peber vokser i tropisk klima med meget varme og stammer oprindeligt her fra Kerala i Sydindien, hvorfra det spredtes ved hjælp af mennesker mod nord til Assam og øst til Ceylon, Thailand, Malaysia og Indonesien og andre sydøstasiatiske lande.

bærrene, der udgør krydderiet peber, vokser i tætte klaser og med ”ægte peber” mener man de hvide, sorte og grønne peberkorn, som fremstilles af bærret på den klatrende slyngplante – se nedenfor et billede fra min baghave i Varkala, hvor den gror op af muren.

peberet var et af ​​de krydderier, der først kom til Europa.
det blev fragtet over både land og hav fra Malabarkysten i det sydvestlige Indien.
araberne, som havde monopol på krydderihandlen, tog sig af transporten og de holdte det strengt hemmeligt, hvor krydderierne kom fra, og hvor de voksede…

peberet kom til den indonesiske ø Java sammen med indiske emigranter allerede 100 år f.Kr. og sammen med muskatnød og nellike blev peberen centrum i de krige om Indonesien, som portugisere, franskmænd, hollændere og englændere udkæmpede i 15-1700tallet.

i løbet af middelalderen voksede peberens betydning i Europa, hvor det primært blev brugt til at skjule dårlig lugt og smag i mad og til at konservere kød.
peberkorn var meget dyre og blev betragtet som en mere pålidelig valuta end guld og sølv.
med peberkorn betalte man fx skatter, told, husleje og medgifter.
en arbejders årsløn kunne have samme værdi som en håndfuld peber.

derfor er det ikke så sært, at tidens mest foretagsomme mennesker begav sig ud på opdagelsesrejser efter nye, mere lettilgængelige krydderiområder.
målet var at slippe for lange kamelrejser og risikoen for udplyndringer over land.
i stedet drømte man om at finde en billigere og mere sikker vej til Indien og Kerala, hvor det dyrebare peber voksede….og stadig vokser i lange baner…

peber er månedens urt i yogibrevkassen, hvor du kan læse mere HER