Igår efter aftenens sidste hold spurgte en af mine elever, hvad den afsluttende bøn betyder…?!

Da det er en vigtig del af en længere bøn, vælger jeg at oversætte den her.

Den er som de fleste bønner indenfor yogaens verden på sanskrit, hvor flere ord har en symbolsk betydning. Jeg vil gøre mit bedste for at formidle disse essentielle begreber så tæt på kilderne som muligt.

Asatoma Sat Gamaya er et shanti mantra (mantra definerer en af historiens mest respekterede yogier, Sivananda som et guddommeligt aspekt indkapslet i en lyd), taget fra Brihadaranyaka Upanishaderne (1.3.28).

Det blir brugt som bøn i indiske skoler, og under kulturelle/spirituelle forsamlinger, hvor det reciteres højt samlet, da de fleste kan det udenad, lissom vi i Vesten kan vores fadervor. Her tror man på, at recitationen af de velkendte vers bringer fred.

Den vakse yogi har måske genkendt det på Navras soundtrack fra filmene Matrix… B)

असतो मा सद्गमय
तमसो मा ज्योतिर्गमय
मृत्योर्मा अमृतं गमय
शान्तिः शान्तिः शान्तिः

Aum Asato Maa Sat-Gamaya
Tamaso Maa Jyotir-Gamaya
Mrityor-Maa Amritam Gamaya
Aum Shanti Shanti Shanti

Aum=i am=jeg er
Asato=løgn til sat=sandhed
Tamaso=mørke til jyotir=lys
Mrityor=dødelighed til amritam=evighed
Aum=i am=jeg er shanti=fred…fred…fred…

Aum blir tit illustreret som et tretal med hale, der symboliserer krop, sind og ånd i det enkelte individ adskilt fra den guddommelige kerne kaldet bindu vist som en prik med en halvmåne kaldet Maya, der står for illusionens slør

Dette blev i min vedanta skole (sidste del af Vedaerne=verdens ældste skrifter) i sydindien beskrevet som det eneste, der er ægte er det, der aldrig forandrer sig – at vi oprindeligt ER total lys og blot skal droppe mørket – at vi ikke skal opnå eller finde sandheden, men blot gi slip på løgnen/illusionen om, at vi er vores smerter, krop, tanker, meninger, titler osv

At vi til enhver tid kan vågne op og mærke, at liv er guddommeligt og vi alle er guddommelige – at vores naturlige tilstand er fred, når vi blot dropper larmen; at vi er sat chid ananda – sandhed, bevidsthed og ren lykke…