peber (piper nigrum) er en slyngplante, der som vores efeu hjemme i Danmark vokser op ad træer og mure og kan blive op til 20 m lang i naturen.

peber vokser i tropisk klima med meget varme og stammer oprindeligt her fra Kerala i Sydindien, hvorfra det spredtes ved hjælp af mennesker mod nord til Assam og øst til Ceylon, Thailand, Malaysia og Indonesien og andre sydøstasiatiske lande.

bærrene, der udgør krydderiet peber, vokser i tætte klaser og med ”ægte peber” mener man de hvide, sorte og grønne peberkorn, som fremstilles af bærret på den klatrende slyngplante – se nedenfor et billede fra min baghave i Varkala, hvor den gror op af muren.

peberet var et af ​​de krydderier, der først kom til Europa.
det blev fragtet over både land og hav fra Malabarkysten i det sydvestlige Indien.
araberne, som havde monopol på krydderihandlen, tog sig af transporten og de holdte det strengt hemmeligt, hvor krydderierne kom fra, og hvor de voksede…

peberet kom til den indonesiske ø Java sammen med indiske emigranter allerede 100 år f.Kr. og sammen med muskatnød og nellike blev peberen centrum i de krige om Indonesien, som portugisere, franskmænd, hollændere og englændere udkæmpede i 15-1700tallet.

i løbet af middelalderen voksede peberens betydning i Europa, hvor det primært blev brugt til at skjule dårlig lugt og smag i mad og til at konservere kød.
peberkorn var meget dyre og blev betragtet som en mere pålidelig valuta end guld og sølv.
med peberkorn betalte man fx skatter, told, husleje og medgifter.
en arbejders årsløn kunne have samme værdi som en håndfuld peber.

derfor er det ikke så sært, at tidens mest foretagsomme mennesker begav sig ud på opdagelsesrejser efter nye, mere lettilgængelige krydderiområder.
målet var at slippe for lange kamelrejser og risikoen for udplyndringer over land.
i stedet drømte man om at finde en billigere og mere sikker vej til Indien og Kerala, hvor det dyrebare peber voksede….og stadig vokser i lange baner…

peber er månedens urt i yogibrevkassen, hvor du kan læse mere HER