Blog Image

yogiliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

urteworkshop i ekkodalen

på yoga retreat Posted on Thu, July 24, 2014 19:21:15

på ugens workshop havde vi lokket danmarks urtekone anemette olesen til at komme til bornholm helt fra djursland.

hun startede med at vise, hvordan man nemt kan lave sit eget urtesalt af havens ukrudt med bl.a. skvalderkål og brændenælder.

vi gik en tur rundt i mimis have, der viste sig at være en velasorteret urtehave – men hvem ku osse ha forestillet sig andet…?

årets retreats hos mimi på bornholm burde næsten omdøbes til gourmet retreats, da vi blir forkælet med alskens lækkerier – alt godt fra haven.

udover at producere kilovis af pt solmodne ribs, kirsebær og hindbær var haven et godt udgangspunkt for dagens urteworkshop, hvor anemettes viden ku ha strakt over flere timers information og eventyrsfortælling om de mange lægeplanter, der blev synlige ved at gå på opdagelse ude i bedene.

vi tog derefter ind i en af landets skønneste skove, almindingen og gik rundt i ekkodalen forsynet med kurve under armen og samlede skovløg, mjødurtblomster, gederams, vejbred, padderokke og forskellige spiselige blomster og urter, som den kloge urtekone pegede ud efterhånden, som vi kom frem.

da vi igen kom hjem med fyldte kurve, blev der tændt et bål udenfor, hvor der blev kogt suppe, bagt kartofler og æbler til dessert og lavet pandebrød grønne af urter; som anemette sagde, jo flere urter desto bedre 🙂

det viste sig efter yoga til aftensmaden at være brændenælde pestoen, der var den største favorit – men alt smagte dejligt og blev nydt med god appetit.

vi aftalte med anemette, at hun gerne måtte komme igen til næste år, hvor hun planlægger at arrangere en hel weekendworkshop med produktion af naturlige hudplejeprodukter.



i skoven

på yoga retreat Posted on Mon, July 07, 2014 11:56:44

vores første retreat i skoven

denne weekend blev tilbragt på kursusgården laurentziuslund tæt ved skjoldenæsholm midt i den grønne skov.

med flere kilometer til nærmeste nabo og hele den smukke gamle firelængede gård for os selv, kunne vi kun høre naturens lyde.

vejrguderne var med os og vi var heldige med årets varmeste temperaturer, så selvom stalden er istandsat som en sal med nye trægulve, blev yogaen flyttet udenfor i det grønne græs med frisk luft i næsen og mange forskellige fuglestemmer i ørerne.

lørdagens workshop foregik selvfølgelig også udenfor i det grønne og inspireret af naturens lyde og dufte, åbnede vi sanserne op og gik ind i skoven og krammede træer og duftede til buske og blomster…

vi havde hyret vores egen kok, Helene, der sørgede for lækker sund mad med hjemmebagt brød, hjemmelavede marmelader og velsmagende grønne retter.

alle var enige om, at stedet er ideelt til sådanne stille retreats og vi er flere, der allerede glæder os til det næste i september
(ps: kun to pladser tilbage, mens der er plads på retreatet på fjordhøj til august)

hjemme igen i byen søndag aften fik jeg lyst til at se en film og da den danske film, festen blev vist på DR1 og pudsigt nok viste sig at være optaget på skjoldenæsholm, så tænkte jeg, at det nok var meningen, at jeg så den… 😉

denne kendte dogmefilm handler som bekendt om alt andet end indre fred, men på et tidspunkt stiller en af gæsterne sig op og synger den danske folkemelodi, som så fint beskriver den stemning og effekt skoven kan ha:

I skovens dybe, stille ro

Folkemelodi af Fritz Andersen fra 1864
I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

Hør! landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier – aftenens fred
sig stille sænker ned.



ved furesøen

sommeryoga Posted on Tue, July 01, 2014 14:08:24

årets første sommeryoga ved furesøen mandag den 30.juni blev værdsat af 14 yoginier, der kom helt fra Roskilde…furesøen er en lille oase af skøn natur…se et par udvalgte billeder fra min cykeltur langs søen…
dyrene kan mærke, hvad der er godt og de fleste elsker yogaen – kan du se den lille guldsmed, der var med til dagens yoga…?

cyklen er som altid pakket med yogamåtten, parat til en stille stund i naturen……og der bød sig flere muligheder på turen langs søen på vej til sommeryoga…



selvforkælelse

på yoga retreat Posted on Sun, June 22, 2014 16:01:23

Selvforkælelse
Villa Fjordhøj er et lille charmerende kursted beliggende lige ned til skælskør fjord. Her tilbringer vi flere weekender om året, hvor vi kombinerer en masse meditativ yoga med husets spa faciliteter – en udmærket kombination;-)

Lørdag formiddag efter den skønneste brunch er der workshop på programmet, der starter i templet, hvor yogaundervisningen også finder sted. Første del af workshoppen består af en kort gennemgang af yogaens træ og de 8 trin med særligt fokus på det 2.trin, niyamas og saucha, der kan oversættes som renhed.

Efter lidt information om ayurvedaens syn på detox mødes vi i romerbadet, som er et smukt rum med blå kakler på både gulv, væg og loft med god plads til at hygge sig i liggestole med en rar belysning af stearinlys overalt…
I romerbadet holdes temperaturen konstant ved, at der jævntligt kommer damp ud, så det føles behageligt med max 38 grader og fugtig luft, så man slapper af…

Med sauna helt nede ved vandet, er det oplagt med en dukkert i den rene fjord. Naboerne er vant til lidt af hvert, da fjordhøj tit huser forskellige velværeworkshops med kvinder i evakostume smurt ind i mudder, som kommer løbende ud af saunaen og hopper i vandet fra fjordhøjs egen badebro.
Tanken bliver mindre fjern, ikke mindst efter at ha svedt igennem i saunaen med pebermynte som dagens aromaterapi.

Sidste workshop i juni lavede vi mudderbad af rasul, mens vi i denne weekend valgte kikærtepeeling, som jeg i sin tid lærte i min første ashram i Indien.

Masken er særlig god til fedtet og uren hud, og kikærteblandingen er nok det bedste, man kan bruge efter en ayuvedisk massage. Her drypper man stadig af at være smurt ind i olie, som bagefter helst skal ha lov til at trænge ind og virke, istedet for blot at blive vasket af.
I den forbindelse må man ikke anvende sæbe, men kan med stor fordel istedet anvende kikærter, der fjerner overflødig olie og efterlader huden ren og blød.

Elverbadet (som ses på billedet) er et meget stort trækar, der står i den smukke have ude under åben himmel, hvilket indbyder til yogisamvær og stille meditation under stjernerne – tit bliver det sidste punkt på dagens program, inden vi går i seng efter en skøn dag i selvforkælelsens tegn…



månedens urt

yogisk kost Posted on Thu, June 12, 2014 15:24:11

Tilbage i kongens København, hvor duftbølger af blomstrende hyldeblomster inspirerer mig til at præsentere månedens urt på yogibrevkassen:

HYLD Sambucus nigra
har så mange anvendelsesmuligheder inden for medicin, at den er blevet kaldt den fattiges apotek, fordi man kunne få et billigt middel mod alle sygdomme. Nyere forskning har netop bevist, at bærrene også virker virusbekæmpende.

Planten kan bruges til meget forskelligt, hvor der findes mindst 50 opskrifter, som inkluderer hyldeblomst og bær. Hyldeblomstvand er mildt sammentrækkende til øm og fedtet hud. Blomsterne anvendes til hyldeblomstdrik eller te, hvor de kan kommes direkte i en kop kogende vand. Blomsterne kan tillige kommes friske i salaten eller spises fx dyppet i tynd dej, friturestegt evt. drysset med sukker. Bærrene har et højt indhold af A- og C-vitamin og kan anvendes til saft og suppe. Et kraftigt afkog af bladene kan bruges som et insektbekæmpelsesmiddel mod angreb af bladlus.

Hyldedrik holder vinterinfektioner på afstand, kan kommes i både hostesaft og te.

Mod høfeber drikkes tre kopper om dagen, inden sæsonen starter. Er symptomerne allerede opstået, kan de lindres ved at spise de friske blomster.

Hylden kan anvendes ved unormal vandladning, som fx ved en såkaldt svag blære, hvor man har bedst ved at bruge et udtræk af bærrene.

Der blev tidligere fortalt mange folkeeventyr om hyldetræet. Man sagde, at man skulle bede træet om lov, før man fældede det, ellers ville dets ånd tage hævn. I gamle dage hed det sig, at gudinden Freja – senere kendt som hyldemor – boede i hylden, og fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, var det med risiko for, at ulykker ville ramme en. Træet blev forbundet med trolddom. Man troede, at hyldetræets ånd var så stærk, beskyttende og hævngerrig, at man endda skulle bede om tilladelse til at bruge dets blomster og bær.

I 1664 skrev John Evelyn om hylden: ”Hvis man fuldt ud kendte de helbredende egenskaber i dens blade, bark og bær, ved jeg ikke, hvad en landmand kunne fejle, som han ikke kunne hente et middel mod i hver hæk, enten det var sygdom eller sår.”



santuari de Lluc

eventyr og gudehistorier Posted on Sun, June 01, 2014 12:31:55

santuari de Lluc, et af mallorcas ældste (fra 1200-tallet) og ganske sikkert helligste klostre, som vi bor på her den anden uge, er en helt anden oplevelse end san Salvador i sidste uge.

det ligger midt i en frodig dal omgivet af cypresser og pinjeskov højt oppe i trasmontana bjergene, mallorcas højeste op til 1384 meter høje.

som til de fleste særlige steder er der en historie bag hvorfor klostret er grundlagt her!

ifølge legenden blev klostret oprindeligt bygget netop her, fordi en arabisk fårehyrde for mere end 700 år siden fandt en sort madonna-statue på stedet.

da han osse selv var mørk i huden og syntes, at statuen var uimodståelig, tog han den med hjem… næste morgen var den væk…!

han gik ud og kiggede efter den, og fandt den samme sted!

han tog den med hjem …og det samme skete igen!!

da valgte den lokale præst at bygge et kapel til den, som senere er vokset til den smukkeste barokbasilika, der fungerer som centrum af klostret.

madonnaen kommer kun ud og kan ses af besøgende ved gudstjeneste, hvor hun er udsmykket med diamanter, rubiner, smaragder og perler.

koret, oprindeligt kun drenge, stammer fra 1531 og synger hver dag inden den daglige gudstjeneste. drengene bor i en del af klostret, hvor deres indre gård er indrettet som fodbold- og basketballbaner.

bagved klostret ligger en botanisk have og en swimmingpool, som vi danske yogier har fået en særlig tilladelse til at bruge i denne uge…

vi dyrker yoga under åben himmel med geder og fårebjælder, fuglelyde og selv nattergalen, der synger så smukt, at alle har nemt ved at fornemme, at vi er landet et ganske særligt sted.

for hver dag værdsætter vi at bo på Lluc og falder mere til ro med en indre fred, der næres specielt under morgenyogaen, når solens første stråler kan mærkes i ansigtet og nok særligt på aftensmeditationen op til korset på det lille bjerg bagved klostret med udsigt ud over den smukkeste natur badet i solnedgangens sidste gyldne lys.

behøver vi sige, at vi har nydt de sidste to uger bag klosterporten…? 🙂



skyerne letter

på yoga retreat Posted on Fri, May 23, 2014 22:44:06

tidlig morgen med solens sidste rødlige nuancer i baggrunden står vi op til morgenyoga…

san salvador klostret er bygget i godt 500 meters højde på toppen af et bjerg med den skønneste udsigt 360 grader rundt helt ud til havet og helt op til bjergene med grøn pinjeskov så langt øjet rækker.

pga al vegetationen er det ikke usædvanligt bjerget er dækket af fugtige lavtliggende skyer, der skaber en helt særlig stemning, når vi dyrker yoga udenfor og mediterer tidlig morgen i solopgangen.

med ryggen op ad bjerget ude på meditativ morgenvandring eller til morgenyoga oppe på klostrets tag oplever vi solen står op i øst mod havet og hvordan skyerne smyger sig op ad bjergvæggen og nærmest kærtegner pinjetræerne.

de eneste lyde vi kan høre er fårenes klokker og morgenens første fugle…

efterhånden som solen får mere magt, smelter skyerne langsomt væk og lyset med den blå himmel giver nu en helt anden stemning…

udsigten fra san salvador er ubeskrivelig, en udsigt, de fleste kommer op af bjerget for at nyde på et lille stop i løbet af dagen.

med denne vidunderlige udsigt har vi mediteret og dyrket yoga i snart en uge – vi behøver blot at kigge ud af vores vinduer for at mærke vi er på et magisk sted…
(hvilket jeg har taget et par billeder af, som snart kommer op på galleriet)

et meditativt retreat her på san salvadorklostret føles som rekreation for både krop og sjæl.



« PreviousNext »