vores første retreat i skoven denne weekend blev tilbragt på kursusgården laurentziuslund tæt ved skjoldenæsholm midt i den grønne skov. med flere kilometer til nærmeste nabo og hele den smukke gamle firelængede gård for os selv, kunne vi kun høre naturens lyde. vejrguderne var med os og vi var heldige med årets varmeste temperaturer, så selvom stalden er istandsat som en sal med nye trægulve, blev yogaen flyttet udenfor i det grønne græs med frisk luft i næsen og mange forskellige fuglestemmer i ørerne. lørdagens workshop foregik selvfølgelig også udenfor i det grønne og inspireret af naturens lyde og dufte, åbnede vi sanserne op og gik ind i skoven og krammede træer og duftede til buske og blomster… vi havde hyret vores egen kok, Helene, der sørgede for lækker sund mad med hjemmebagt brød, hjemmelavede marmelader og velsmagende grønne retter. alle var enige om, at stedet er ideelt til sådanne stille retreats og vi er flere, der allerede glæder os til det næste i september hjemme igen i byen søndag aften fik jeg lyst til at se en film og da den danske film, festen blev vist på DR1 og pudsigt nok viste sig at være optaget på skjoldenæsholm, så tænkte jeg, at det nok var meningen, at jeg så den… 😉 denne kendte dogmefilm handler som bekendt om alt andet end indre fred, men på et tidspunkt stiller en af gæsterne sig op og synger den danske folkemelodi, som så fint beskriver den stemning og effekt skoven kan ha: I skovens dybe, stille ro |
|
Folkemelodi af Fritz Andersen fra 1864 | |
I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang; der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er. Hør! landsbyklokken lyder ned, |
i skoven
på yoga retreat Posted on Mon, July 07, 2014 11:56:44- Comments(3) https://yogiliv.yogaferie.net/?p=31
- Share
Tak for de pæne ord, Bodil – du er velkommen en anden gang B)
Ja, jeg kun tilslutte mig Britts beskrivelse af Laurentziuslund retreatet! Det var et dejligt sted – og en fantastisk lærer:-)
Helene havde fortalt, at Festen var optaget på Skjoldenæsholm. Så det fik mig (også) til at gense den.
Fortsat god sommer til jer alle
Ja sangerne lod glæden over det skønne vejr lyde både rundt om yogaplænen og i skoven. Den skønnste skov med mange spændende og meget høje træer i det fantastiske åslanskab skabt i slutningen af og efter istiden for mange tusinder af år siden. Det skal blive skønt at gense den og den smukke gård i begyndelsen af september