vores første retreat i skoven

denne weekend blev tilbragt på kursusgården laurentziuslund tæt ved skjoldenæsholm midt i den grønne skov.

med flere kilometer til nærmeste nabo og hele den smukke gamle firelængede gård for os selv, kunne vi kun høre naturens lyde.

vejrguderne var med os og vi var heldige med årets varmeste temperaturer, så selvom stalden er istandsat som en sal med nye trægulve, blev yogaen flyttet udenfor i det grønne græs med frisk luft i næsen og mange forskellige fuglestemmer i ørerne.

lørdagens workshop foregik selvfølgelig også udenfor i det grønne og inspireret af naturens lyde og dufte, åbnede vi sanserne op og gik ind i skoven og krammede træer og duftede til buske og blomster…

vi havde hyret vores egen kok, Helene, der sørgede for lækker sund mad med hjemmebagt brød, hjemmelavede marmelader og velsmagende grønne retter.

alle var enige om, at stedet er ideelt til sådanne stille retreats og vi er flere, der allerede glæder os til det næste i september
(ps: kun to pladser tilbage, mens der er plads på retreatet på fjordhøj til august)

hjemme igen i byen søndag aften fik jeg lyst til at se en film og da den danske film, festen blev vist på DR1 og pudsigt nok viste sig at være optaget på skjoldenæsholm, så tænkte jeg, at det nok var meningen, at jeg så den… 😉

denne kendte dogmefilm handler som bekendt om alt andet end indre fred, men på et tidspunkt stiller en af gæsterne sig op og synger den danske folkemelodi, som så fint beskriver den stemning og effekt skoven kan ha:

I skovens dybe, stille ro
Folkemelodi af Fritz Andersen fra 1864
I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

Hør! landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier – aftenens fred
sig stille sænker ned.