yogiliv

happy christmas and a yogic new year…

da vi tilbragte 7 meditative timer på backwater på årets nytårscruise til ammas ashram, var der god tid til at meditere med det smukke grønne landskab glidende forbi, lave sharing og holde en workshop om bord den luksuriøse husbåd.

temaet hed yogisk liv udenfor måtten og det var oplagt at berøre yogiske nytårsfortsættere, så tæt på årsskiftet.

vi blev enige om, at vi alle hver især udmærket godt vidste, hvad vi sku arbejde med 🙂

indre fred var det, de fleste i gruppen ønskede sig mere end noget…

mange ideer og udvekslinger kom frem, hvor nogle af konklusionerne var at være sig selv tro og leve endnu mere efter sit hjerte.

der var ikke fokus på ting, men derimod andre værdier, gode vaner og udvikling mod at leve sit liv fuldt ud.

jo stærkere man er indeni desto mindre har man brug for udenfor

mit yogiske liv har medført færre behov og fx til jul, når jeg bliver spurgt, hvad jeg ønsker mig, må jeg igen og igen konstatere, at jeg generelt hellere vil ha oplevelser end gaver i form af ting.

Patanjali ville ha henvist til yogaens 4.lov fra det første trin kaldet yamas (kontrol) som hedder aparigraha, der oversættes med ikke tilknytning.

en yogi ønsker sig ikke gaver men nærvær

yesterday is history and tomorrow is mystery – today is present which also means a gift!

a present eller be present

i går er historie og i morgen er et mysterie – i dag hedder present på engelsk, som osse betyder en gave!

at være til stede i nuet er den største gave

9 yogier var alle rørende enige om, at dette var det vigtigste af alle nytårsfortsættere, og noget vi ville gi os selv og vores nærmeste mere af i 2014.

I år valgte vi at tage op langs kysten istedet for at tilbringe julen i kardemommebjergene, som vi ellers har gjort de sidste 5 år.

Vi gik ind gennem grønne rismarker ad labyrinter af små stier og spejdede efter grønne papegøjer, turkisblå kingfishers, hejrer og ørne, både hvidhovede med rød/gyldne vinger og grå/brune havørne, der nemt forveksles med glenter.

Med solens sidste stråler fortsatte vi ud til havet og i vandkanten tilbage ned langs kysten badet i perlemor og indfandt os i tide til at få et ledigt bord på Babus fine resort, hvor man sidder helt nede ved vandkanten og spiser udsøgte lokale retter af højeste kvalitet.

Babu sørger nemlig altid for at hyre områdets bedste kok og havde i aftenens anledning fundet forskellige folk til et fint show, der startede med klassisk indisk musik, farverige dansere og indimellem fyrværkeri.

Der kom indere forbi i optog med trommer og dansende julemand og alle ønskede hinanden happy christmas. Inderne siger ikke merry men HAPPY christmas! Mad og drikke blev nydt og stemningen var let – hele bordet flækkede af grin over et par af gæsternes børn, der ihærdigt forsøgte at følge danserne i deres vildt hurtige bevægelser og det så så grinagtigt ud, at selv danserne måtte smile…

Da jeg bagefter sad og reflekterede over aftenen, måtte jeg konkludere, at det i sandhed havde været en happy christmas – jeg husker faktisk ikke, hvornår jeg sku ha haft så sjov en juleaften…

happy christmas to all you yogis who still believe in santa and that dreams come true…

inderne er gode til at ha kontakt med deres glæde, som indenfor yogaens verden kaldes santosha fra yogaens 2.trin og 8.lov – både tilfredshed/værdsættelse og glæde, noget vi måske ku bruge lidt mere af i vesten…?

Hanuman

En ung pige ved navn Anjana blev forbandet til at tage form af en abe, indtil den dag hun ville føde en Gud. Så hun bad hver dag til dette barn, og endelig hørte guderne Shiva og Parvati hende og beordrede Vayu, vinden gud, at yde hende denne guddommelige graviditet. Således blev Hanuman født med form af en abe og beføjelser af en Gud.

En dag, da Hanuman stadig var ung, var han lege udenfor i gården. Ud af øjenkrogen så han et glimt af gult og tænkte: “mmmm … en mango” Og ganske rigtigt, da han kiggede op i himlen, så han en lysende gul bold – solen – og han tænkte ved sig selv: “Det er den største, juciest mango nogen abe nogensinde har set!”. Så Hanuman rejste mod solen, fast besluttet på at tage en bid af denne mest perfekte af alle mangoer.

Men da Hanuman nærmede sig solen, afbrød han planeten Rahu, som også var på vej mod solen i at forårsage en solformørkelse. Hanuman fløj ude af kontrol, kolliderede med Rahu, som blev overbevist om, at Hanuman forsøgte at tilrane sig sin plads i kosmos! Rahu løb til Indra, himlens herre, for at klage. Og så tog Indra et lyn og kastede det på Hanuman, som blev slået tilbage til Jorden og brækkede sin kæbe. Da Vayu så, hvad han havde gjort mod sin søn, blev han meget ked af det og trak sin vind væk fra verden. Men uden vind, visner verden, så den store Gud Brahma greb ind. For at gøre det godt igen, helbredte Brahma Hanumans brækkede kæbe og gav ham evigt liv. Alle de andre guder tildelte på samme måde Hanuman særlige beføjelser og beskyttelse.

Der var imidlertid en enkelt ‘catch’. Hanuman ville ikke huske hans særlige beføjelser, indtil uvidende om sine magiske beskyttelse, at han forsøgte at udføre en handling af stor uselviskhed, som ville få ham til at huske hans sande natur. Indtil den dag ville han leve i uvidenhed om sine evner.

Så Hanuman voksede op uvidende om sine magiske kræfter. Han studerede hårdt, beherskede alle skrifterne og blev snart en hengiven elev af ​​Lord Rama. Den dag, da den frygtelige dæmonkonge Ravana kidnappede Ramas højtelskede hustru, Sita, lovede Hanuman straks at hjælpe Rama og komme Sita til undsætning og med en hær af aber drog han ud for at finde Sita og fortælle Rama om hendes opholdssted. Aberne rejste langt i deres søgen efter Ravana, blot for at komme til et stort hav, der adskilte Indien fra Ravanas kongerige, Lanka. At se havet gjorde Hanuman modløs – hvordan kunne han krydse det? Men han havde lovet Rama at prøve og var dermed parat til at påtage sig dette umulige kunststykke. At se hans virkelig uselviske hengivenhed, mindede en af ​​Hanumans ledsagere ham om hans sande kræfter – og Hanuman, bevidst vågnet op til sin sande natur, gjorde det store spring over til Lanka og satte dermed en kæde af begivenheder i bevægelse, der ville føre til Sitas redning og Ravanas ødelæggelse. Dette eventyr er et af børnenes absolutte favoritter og kendes fra Ramayana’en.

~~~~~~~~~~~

Symbolikken i denne “catch” er nøglen til Hanumans fortælling.

Aben er et symbol for det menneskelige sind – der ligesom Hanuman kan være hurtig og fræk, let distraheret. I det hinduistiske verdensbillede lever vi som mennesker alle i en tilstand af glemsomhed af vores sande natur, som er ren, ædel og guddommelig. Hanuman er en Karma Yogi – han handler ikke for sit eget bedste, men er hengiven overfor alt, hvad han gør til et højere ideal, aldrig egne ønsker eller søgen efter belønning. Denne historie fortæller os, at ved at træne vores sind og handle uselvisk – ved at dedikere vores handlinger til en højere ydelse, kan vi erindre vores egen glemte natur.

tilbage og hjemme i Varkala, mit hemmelige sted…det var det ihvertfald engang for længe siden tilbage i 1995, hvor jeg kom hertil for første gang og forelskede mig i de helt særlige røde klipper.

jeg havde været den eneste vesterlænding, der den sommer overlevede en hel monsun i Sivanandas ashram oppe i kardemommebjergene og ville direkte til kysten efter et intenst forløb i ashrammen i en såkaldt ‘sadhana intensive’, hvor man er på streng diæt og kun må spise kitchery uden selv salt og mediterer, dyrker yoga og pranayama dagen lang…

da jeg kom frem til kysten, viste der sig at være en skøn sandstrand omend 50 meter længere nede, da jeg var blevet smidt af oppe på nordklippen, hvor der dengang var red, green and white house, som lejede værelser ud…jeg flyttede ind på red house, der stadig eksisterer den dag i dag – men rundt omkring og langt op af kysten er nu kommet flere til og mange har fundet ud af Varkala er noget særligt….

inderne har vidst det i flere tusind år, hvor de har valfartet til det gamle lokale Janardhana tempel og på bare fødder ad tempelvejen ned til Papanasam stranden, direkte oversat der hvor vandet skyller synderne væk – dette er den indiske del af stranden, hvor der foregår ceremonier oppe på bredden, men osse helt ude i vandet og man udfører ritualer med at smide asken fra urnen af det døde familiemedlem bag over skulderen i havet, så synderne således skylles væk og sjælens vej er ren til den videre rejse…

Varkala er et helligt bjerg, Hanuman bar på ryggen, da han fløj hjem fra Himalaya. Ramas bror Laxman var blevet syg, så Rama havde sendt abekongen Hanuman op nordpå efter en særlig helbredende urt, der kun vokser højt oppe i bjergene, men da Hanuman kom frem, ku han ikke huske hvilken og valgte at tage et helt bjerg med hjem.
se et lille klip fra stranden, som jeg den dag havde helt for mig selv og få en fornemmelse af de røde klipper, stedet er kendt for her

der var 12 seje yoginier, der trodsede stormen og kom frem til årets yogijulehygge…

traditionen tro havde vi igen en hyggelig aften, hvor vi så billeder fra alle yogaferierne og bryggede yogigløgg med 6 forskellige krydderier, som du kan læse om HER

har du styr på hvilke krydderier, så skriv til den nye yogibrevkasse på yogatid.dk og deltag i konkurrencen – snart mere her

midt under aftenens sidste klasse var der i går en, som fik krampe i benet og sprang op fra yogamåtten…
dette er ikke noget ualmindeligt fænomen, specielt her i Vesten, hvor der desværre er mange, som har et dårligt blodomløb…men heldigvis er det nemt at gøre noget ved!

jeg fik sagt til den omkringhoppende yogini, at hun sku spise 3 hvide peberkorn og hun ville aldrig mere få krampe!
og det viste sig, at der var andre på holdet, der var interesserede i dette råd!

peberkorn (helst hvide) sætter gang i blodcirkulationen og fortynder blodet, som iøvrigt 8 ud af 11 krydderier gør og derfor er gode for blodomløbet.

inden jeg fik sagt tak for iaften, havde jeg lovet at sende hele gruppen og dvs 2 x 21 elever opskriften på yogigløgg, der netop med sine opvarmende krydderier ikke kun smager godt, dufter af jul men også virker sundt – se opskriften HER

det er ikke usædvanligt, at elever kommer op til mig efter timen og stiller spørgsmål, som flere sikkert gerne ville høre svaret på…

sidste indlæg var på samme måde inspireret af, at en elev spurgte til den afsluttende bøns betydning og jeg valgte at svare på spørgsmålet her på bloggen med oversættelse af de enkelte ord fra sanskrit, se under ॐ

derfor er det mit håb, at flere vil gøre brug af yogatid.dks nye yogibrevkasse, som jeg netop har sagt ja til at være redaktør på – se her

her vil udover spørgsmål om asanas, yogafilosofi og yogilivet både på og udenfor måtten være præsentation af månedens urter, hvor december måned så passende kan blive peber…

Igår efter aftenens sidste hold spurgte en af mine elever, hvad den afsluttende bøn betyder…?!

Da det er en vigtig del af en længere bøn, vælger jeg at oversætte den her.

Den er som de fleste bønner indenfor yogaens verden på sanskrit, hvor flere ord har en symbolsk betydning. Jeg vil gøre mit bedste for at formidle disse essentielle begreber så tæt på kilderne som muligt.

Asatoma Sat Gamaya er et shanti mantra (mantra definerer en af historiens mest respekterede yogier, Sivananda som et guddommeligt aspekt indkapslet i en lyd), taget fra Brihadaranyaka Upanishaderne (1.3.28).

Det blir brugt som bøn i indiske skoler, og under kulturelle/spirituelle forsamlinger, hvor det reciteres højt samlet, da de fleste kan det udenad, lissom vi i Vesten kan vores fadervor. Her tror man på, at recitationen af de velkendte vers bringer fred.

Den vakse yogi har måske genkendt det på Navras soundtrack fra filmene Matrix… B)

ॐ असतो मा सद्गमय
तमसो मा ज्योतिर्गमय
मृत्योर्मा अमृतं गमय
ॐ शान्तिः शान्तिः शान्तिः

Aum Asato Maa Sat-Gamaya
Tamaso Maa Jyotir-Gamaya
Mrityor-Maa Amritam Gamaya
Aum Shanti Shanti Shanti

Aum=i am=jeg er
Asato=løgn til sat=sandhed
Tamaso=mørke til jyotir=lys
Mrityor=dødelighed til amritam=evighed
Aum=i am=jeg er shanti=fred…fred…fred…

Aum blir tit illustreret som et tretal med hale, der symboliserer krop, sind og ånd i det enkelte individ adskilt fra den guddommelige kerne kaldet bindu vist som en prik med en halvmåne kaldet Maya, der står for illusionens slør

Dette blev i min vedanta skole (sidste del af Vedaerne=verdens ældste skrifter) i sydindien beskrevet som det eneste, der er ægte er det, der aldrig forandrer sig – at vi oprindeligt ER total lys og blot skal droppe mørket – at vi ikke skal opnå eller finde sandheden, men blot gi slip på løgnen/illusionen om, at vi er vores smerter, krop, tanker, meninger, titler osv

At vi til enhver tid kan vågne op og mærke, at liv er guddommeligt og vi alle er guddommelige – at vores naturlige tilstand er fred, når vi blot dropper larmen; at vi er sat chid ananda – sandhed, bevidsthed og ren lykke…