yogiliv

I forbindelse med mit besøg i det store Buddhatempel Wat Pho i Bangkok blev jeg igen mindet om, at tallet 108 er helligt for buddhisterne.

Buddha foretog 108 handlinger/skridt på sin vej mod oplysning.

Under den store liggende Buddhas fødder i dette berømte tempel er afbildet 108 symboler. Billederne er udskåret i meget smuk perlemor med konkylier, lotusblomster, mudraer/håndstillinger, asanas/kropsstillinger og forskellige dyr, der alle symboliserer dyder/handlinger, som førte til Buddhas selvrealisering.

I Wat Pho er der langs den liggende Buddha sat 108 bedeskåle op på væggen, hvori de besøgende hver lægger en mønt, mens de fokuserer deres tanker på, hvad de ønsker sig.

Tallet 108 er anset som helligt blandt flere af Østens religioner, som fx hinduismen, buddhismen, jainismen og indenfor yoga og meditation, hvor det repræsenterer antallet af perler i den traditionelle bedekæde/mala. De tre tal repræsenterer 1=en, 0=intet og 8=alt/uendelighed, der stemmer overens med troen på, at universet samtidig er alt og alligevel intet, tomt og uendeligt.

Tibetanske buddhistmunke bruger deres mala’er med 108 perler til at reflektere over Buddhas ord på tibetansk kaldet Kangyur/Bha’-‘gyur i 108 bind. I Lankavatara sutraen er en sektion, hvor Bodhisattva Mahamati stiller Buddha 108 spørgsmål og en anden sektion, hvori Buddha som svar laver en liste af 108 padas = skridt tit oversat statements. Forvirringen over ordet pada i Lankavataraen kommer af, at ordet egentlig betyder fod, der har inspireret til, at mange templer har 108 trin op til hovedtemplet.

I nogle buddhistskoler tror man, at der er 108 følelser.

Ifølge Bhante Gunaratana kommer man frem til dette nummer ved at gange de 6 sanser, smags-, lugte-, føle-, og høresansen, synet og sindet, der er anset som den 6. sans.

med 3 muligheder for oplevelser om det er nydelse, lidelse eller neutralt.

med 2 mulige synsvinkler, nemlig intern eller ekstern.

med 3 mulige tider afhængig af om det er i nutid, fortid eller fremtid.

6 × 3 × 2 × 3 = 108 forskellige følelser.

Zenpræster bærer en bedering, deres juzu rundt om håndledet, som består af 108 perler. I Japan ved afslutningen af året bliver klokken i buddhisttemplerne ringet på 108 gange for at afslutte det gamle år og byde det nye år velkomment. Hvert ring repræsenterer ifølge dem en af de 108 fristelser hvert mennesker skal overkomme for at opnå nirvana.

Hvor er det dejligt at se, at bølgen med yoga og meditation breder sig og flere har fundet ud af, at chanting virker… 🙂 lyt her til Tina Turners fortolkning af et af de kendte vers i tryambakam, som flere måske kan genkende fra den afsluttende bøn i yogatimen…

सर्वेषां स्वस्तिर्भवतु
सर्वेषां शान्तिर्भवतु
सर्वेषां पूर्नं भवतु
सर्वेषां मड्गलं भवतु

Sarveśhām Svastir Bhavatu
Sarveśhām Shāntir Bhavatu
Sarveśhām Pūrnam Bhavatu
Sarveśhām Mangalam Bhavatu

सर्व (Sarva) = all

शाम् (Shaam) = auspiciously

स्वस्ति (Svasti) = happiness, well being

शान्ति (Shaanti) = peace

पुर्ण (Purnna) = full, fulfilment

मङ्गल (Manggala) = auspiciousness

भव (Bhava) = to be

May all be happy
May all be at peace
May all be complete
May all be auspicious

‘The mind is everything. What you think, you become!’
Buddha

Vores viden om Siddharta Gautama, den historiske Buddha bygger på legender, hvoraf indholdet er af ringe historisk, men stor religiøs og symbolsk værdi. Buddha betyder bevidst, vågnet eller oplyst og beskriver egentlig en tilstand vi alle kan opnå.
Buddha blev født i Lumbini i det nuværende Nepal tæt på grænsen til Indien omkring 560 f.Kr og bar adelsnavnet Gautama. Forældrene var kong Suddhodhana og dronning Maya. Ved fødslen spåede hindupræster, at Buddha enten skulle blive verdenshersker, hvis han valgte at leve som konge eller verdensfrelser (buddha), hvis han forsagede verden. Moren døde, da han var 7 dage gammel og Siddharta levede en beskyttet barndom i stor rigdom. Kong Suddhodhana ønskede, at sønnen måtte blive verdenshersker og afskar ham fra de ting fra virkeligheden, som kunne få ham til at trække sig tilbage fra livet.

Askese
29 år gammel så Buddha for første gang en olding og senere en syg og så en død mand. Han indså derved, at det liv, han hidtil havde levet, var en illusion, og at det virkelige liv var fuld af lidelse. Da han også mødte en munk, besluttede han, at han ligesom munken ville praktisere strenge bodsøvelser og askese. Gennem seks år boede Buddha i skoven og spiste i perioder kun ét riskorn om dagen; til sidst besvimede han af træthed. Dette førte til erkendelsen af, at hverken den totale begærsopfyldelse, som han havde fået i sin fars palads, eller den totale forsagelse, som dannede grundlag for askesen, var vejen til frelse. Det var derimod den gyldne middelvej.

Oplysning
Som 35-årig besluttede Buddha at meditere i Bodhgaya i skyggen af et boddhi-træ, indtil han nåede den fuldkomne oplysning. Han erkendte sine tidligere liv, årsagskæden (derfor medbringer munkene et reb) og gennemskuede årsag/virkning med sin nuværende situation som et resultat af fortiden. Dette skete ved fuldmåne i februar for 2557 år siden og bliver fejret som Thailands vigtigste helligdag i løbet af året kaldet Buddha day, se her

Efter moksha/oplysningen drog Buddha rundt i Nordindien og forkyndte sin lære, Dharma:

Han sagde mange kloge ting, som fx:

No one saves us but ourselves. No one can and no one may. We ourselves must walk the path.

Thousands of candles can be lighted from a single candle, and the life of the candle will not be shortened. Happiness never decreases by being shared.

en milliard indere har i nat fejret Shivaratri, direkte oversat Shivas nat, som er den første nymåne efter det kinesiske nytår og årets eneste nat, hvor Shiva sover og vi derfor ikke må sove – mere om denne særlige nymåne HER

men i mangel på shivatempler tog vi op til det lokale buddhisttempel og viste de lokale guder respekt…
og senere op ad vestkysten for at meditere til solnedgangen…

se flere billeder fra dagens udflugt her

skildpadden er et helligt dyr i flere kulturer
i de gamle hellige skrifter, Vedaerne er skildpadden, Kurma guden Vishnus 2. inkarnation.

læs eventyret om, hvordan Vishnu tar form som Kurma og redder jorden fra at gå under her

skildpadden er et helligt dyr blandt mayaerne, hvor der er fundet forskellige figurer og statuer af jorden, der skabes ud/af skildpaddeskjoldet. 28 forskellige mayasprog har alle et ord for Atlantis, som de også kalder turtle island.

i kinesisk filosofi om yin og yang er skildpadden det mest ekstreme yin, der findes.
yin er det langsomme, rolige, kolde og kvindelige aspekt, hvor skildpadden har et langsommere åndedræt og lever længere end nogen anden på landjorden.

skildpadden er ikke til at stresse, men er nede i omdrejninger pga sin langsomme vejrtrækning, måske en gang hver anden time – at den så samtidig kan trække sig ind i sit skjold og således lukke verden ude, gør kurmasana/skildpadden til en af de vigtigste asanas anvendt i forbindelse med yogaens 5. trin, pratyahara, kontrol over sanserne…

(hvilket denne lille skildpadde ser ud til at ha svært ved, da den blev kildet med en tandbørste ;o)

trods sit langsomme tempo vinder skildpadden alligevel væddeløbet med haren; noget der er lavet mange tegnefilm om…:-)

her en lille historie om skildpaddefamilien på skovtur:

A turtle family went on a picnic. The turtles, being naturally slow about things, took seven years to prepare for their outings. Finally the turtle family left home looking for a suitable place. During the second year of their journey they found it. For about six months they cleaned up the area, unpacked the picnic basket, and completed the arrangements.

Then they discovered they had forgotten to bring salt. A picnic without salt would be a disaster, they all agreed. After a lengthy discussion, the youngest turtle was chosen to retrieve the salt from home. Although he was the fastest of the slow moving turtles, the little turtle whined, cried and wobbled in his shell.

He agreed to go on one condition: that no one would eat until he returned. The family consented and the little turtle left.

Three years passed— and the little turtle had not returned. Five years..six years.. Then in the seventh year of his absence, the oldest turtle could no longer contain his hunger. He announced that he was going to eat and began to unwrap a sandwich.

At that point the little turtle suddenly popped out from behind a tree shouting, “SEE I knew you wouldn’t wait. Now I am not going to go get the salt.”

Many of us waste our lives waiting for people to live up to our expectations of them. We are so concerned about what others are doing that we don’t do anything ourselves…

Pha ngan er Thailands 5. største ø og har fået sit navn pga dens usædvanlige topografi, da øen er delt op i to, hvor vestkysten består af lavland med sandbanker, der på den lokale dialekt hedder ngan. Her bor de fleste af øens indbyggere, mens østkysten består af jungle og ufremkommelige høje klipper med idylliske bugter, ikke mindst vores dejlige strand, bottle beach, hvor vi har holdt yogaretreats de sidste fem år i træk.

Phangan er dækket af mere end 80 km2 regnskov, da mere end halvdelen er øen er fredet nationalpark med en fantastisk diversitet af både planter og dyr. Vores bugt ligger midt inde i denne nationalpark omgivet af tæt regnskov til alle sider, så man bliver nødt til at sejle for at komme hertil.
på dette billede ses bottle oppefra, hvor det orange kryds viser vores yogasted på resortets tag ved vandet. Hvis man kigger godt efter, kan man på modsatte side af bugten næsten helt oppe ved bjergryggen se et bart område, der er en stor klippe midt i alt det grønne – det er her vi går op og mediterer til solopgangen, og hvorfra de næste billeder er taget…

Bugten har fået navnet khoad, som er thai for flaske – årsagen til kælenavnet bottle er, fordi bugten er særlig dyb og formet som en flaske med en flod som flaskehals, hvilket man kan se, hvis man kravler op og ser den oppefra. På begge sider af bugten er stier gennem regnskoven op ad bjergene til nabobugterne, hvortil man kan gå eller rettere klatre på 2-3 timer.

I går vandrede vi en halv time op ad bjerget og satte os på nogle af de store klipper omgivet af tæt vegetation. Vi havde oplevet solopgangens første stråler på vejen op og ku nu nyde en vidunderlig udsigt udover den vibrerende regnskov med alle mulige eksotiske lyde.

Denne gang var vi heldige og aberne kom forbi, måske fordi Gitte tog sin medbragte banan frem…? Tidligere har vi fra samme klippe forsøgt at lokke aberne med en af deres yndlingsfrugter, pomelo og de har larmende vist, at de holdt øje med os, men dog på afstand. Denne gang kom de tæt på men blev dog oppe i trækronerne ca 20 meter væk…

Her er flere slags aber, mange forskellige fugle og vilde dyr. Vi er næsten blevet vant til at ha lyden af kolibrier, beostære og selv paradisfugle i baggrunden, når vi dyrker yoga og kan efterhånden genkende mange forskellige fuglelyde, men det er sikkert godt, at vi ikke opdager alle de andre dyr, selvom man kan fornemme, at de er der… ;0)

Se mange fine billeder fra meditation i regnskoven og turen over bjerget til Bowies superlækre brunch i nabobugten, haad khom HER

I går på vores ugentlige udflugt ville skæbnen, at vi kom forbi et kinesisk buddhisttempel og da det netop var Buddhas dag dagen før, valgte vi at stoppe op og vise de lokale guder vores respekt.
Her viste det sig, at der var flere templer, hvor et af dem var dedikeret til modergudinden på kinesisk kaldet, Biàncáitiān

I Thailand bliver vi mindet om modergudinden mere end nogen andre steder – สวดี, sawasdee eller sawadee med håndfladerne samlet og bøjet hoved er en respektfuld hilsen her a la namaste i Indien, hvor Sawadee kommer fra gudinden, Saraswati på thai Surasawadee สุรัสวดี.Saraswati er kendt som den beskyttende gudinde i det buddhistiske pantheon, hende som skal passe på Buddha’s lære ved at forsvare og hjælpe dem, der lever/praktiserer deres dharma (kald). Saraswati er en prominent figur mellem de buddhistiske ikoner, hvor hun ses som kone til Manjushri.

Saraswati er afbildet som en vidunderlig smuk kvinde for at legemliggøre conceptet af viden, som uimodståeligt tiltrækkende. Hun har 4 arme med en ting i hver hånd: en mala, der symboliserer oplysthed gennem meditation, en bog, hvor hun står for den guddommelige energi bag alt skriftligt materiale. Vandkrukken, hvor vandet står for frugtbarhed og musikinstrumentet, hvor hun er den guddommelige energi materialiseret i al musik. Hun bærer en kridhvid sari, sidder på en hvid lotusblomst med en hvid svane ved fødderne. Hvid står for renhed og oplysning.

Saraswati, på sanskrit सरस्वती, er hindugudinde for viden, musik, bevidsthed, kunst og natur. Hun er en del af treenigheden Saraswati, Lakshmi og Parvati. Alle tre forme hjælper treenigheden Brahma, Vishnu og Shiva i skabelsen, vedligeholdelsen og ødelæggelsen af universet.

Hun er kendt på burmesisk som Thurathadi, på kinesisk Biàncáitiān (辯才天) og på japansk Benzaiten (弁才天/弁財天)

gudinde for visdom, musik og alt det, der flyder
I Rigveda er Saraswati både en flod såvel som dens personificering i en gudinde. I den yngste del af Vedaerne begynder hun at miste sin status som flod/vand-gudinde og bliver efterhånden mere associeret med litteratur, kunst og musik.

På Telugu sproget er Sarasvati kendt som Chaduvula Thalli (చదువుల తల్లి), Sharada (శారద). På Konkani blir hun refereret til som Sharada, Veenapani, Pustaka dharini, Vidyadayini. I Karnataka varierer hendes navn med Sharade, Sharadamba, Vani, Veenapani og på tamilsk er hun også kendt som Kalaimagal (கலைமகள்), Kalaivaani (கலைவாணி), Vaani (வாணி), Bharathi. Sharada betyder den, der elsker efterår, Veena pustaka dharani oversættes med den, der holder bøger og et strenginstrument, Veena, mens Vaakdevi, Vagdevi, Vani alle betyder tale.

Saraswati har ifølge historien givet os talens brug, sproget og musikken, der flyder – nada betyder lyd men også strøm og vibration. Saraswati holder en bog i hånden og ses som Vedaernes mor, hvorfor vediske klasser ofte starter med bønner kaldet ‘Saraswati Vandana’ dedikeret til hende.

Saraswati er en af modergudinderne, der derfor er tilbedt som Maa og ikke devi. Hun er den eneste, der nævnes i den traditionelle indledende bøn i yogatimen, Gajananam, som Saraswati Bhagavati – dvs. her er hun tituleret med Bhagavati, der er den fineste betegnelse for gudinde.

Hun er en af vores allerførste guder og hun er fundet over hele Asien, som fx Saraswati templet i Ubud på Bali eller som hun kaldes på japansk Benzaiten med flere templer i Japan dedikeret til hende, hvor hun altid er afbildet med strenginstrumentet veena/koto på japansk.

Ved Saraswatis fødselsdag og i festivallen, Navaratri, der kan oversættes direkte til 9 nætter, bæres bøger og alle musikinstumenter frem og lægges i en ceremoni ved solopgang foran gudinden ved recitation af særlige mantraer/bønner og tilbedelse. Disse dage må man hverken studere eller være kreativ med sin musik/kunst, da gudinden er i gang med at velsigne bøger og instrumenter.

Akademikere og lærde tillægger Saraswati større betydning end nogen andre og højere uddannede tror, at Saraswati er den eneste som kan frigøre deres sjæl og gi dem ‘moksha’ = oplysning.