Vi er på årets 8. yogini retreat på villa fjordhøj, der er et lille kursted ved Skælskør. Her dyrker vi yoga i templet og nyder husets dejlige spa faciliteter med træopvarmet sauna og varmt elverbad i baghaven.
Lørdagens workshop foregår i det rummelige romerske dampbad og består af forskellige yogiske detox teknikker med bl.a. naturlig tunge- og tandrensning, samt kikærtescrub til hele kroppen og som altid er der olietygning på programmet…

Nonner og læger fra Rusland har i umindelige tider brugt olietygning og derved kendt til denne oliekurs forbløffende effekt. I ayurvedaen er det på samme måde en velkendt teknik til at trække affaldsstoffer ud af kroppen.

Gammel tradition

Jeg lærte teknikken at kende i midten af 80’erne i Tyskland, hvor den er almindelig kendt, måske pga. den større udveksling med Østeuropa. Min tyske veninde havde lært det af sin mor, som havde lært det af sin mormor, der oprindelig vistnok stammede fra området omkring Kaukasus, et sted som jo netop er kendt for udrensning.

Hvordan gør man?

Økologisk, koldpresset solsikkeolie mindst en teskefuld højest en spiseskefuld olie i munden skylles, suges og tygges aktivt i hele munden gennem 15-20 minutter. Er olien stadig gul, når den spyttes ud, så har processen ikke varet længe nok. Olien skal nemlig nå at blive helt tynd og mælkehvid, hvilket viser hvor meget den er iltet og har afgiftet kroppen.

I den udskyllede væske findes store mængder bakterier og forskellige skadelige stoffer. Når man undersøger en dråbe under mikroskop i 600 ganges forstørrelse, kommer der en slags bevægelige tråde til syne. Det er mikrober i deres første udviklingstrin. Olien må af samme grund endelig ikke synkes eller sluges under processen, da den anses for at være yderst giftig og spyttes den ud i vasken, skal denne derfor gøres godt ren bagefter. Allerbedst spyttes den ud i avispapir, pakkes ind og smides i skraldespanden.

Flere grunde til at komme i gang

Olieskylning stimulerer kirtler, afgifter hele kroppen og bliver anbefalet af flere og flere naturlæger til opbygning af immunforsvaret. Herpes, blodmangel, søvnløshed m.m. helbredes og nikotinabstinenser, tandsten, tandkødsproblemer, hoste, halssmerter, forstoppelse og selv rygsmerter bliver mindre. Hovedpine, bronkitis, tandpine, blodpropper, kroniske blodsygdomme, slidgigt, lammelser, eksem, mavesår, tarmsygdomme, hjerte- og nyresvaghed, hjernebetændelse, og kvindesygdomme kan helbredes fuldstændig ved tygning af solsikkeolie.

Immunforsvaret styrkes, stofskiftet reguleres og de fleste sygdomme forebygges

Der er mange indikatorer på, at olien virker afgiftende og regenererende. En af de synlige beviser er, hvordan løse tænder sætter sig fast igen, isnen i tænderne holder op og blødning af tandkødet stoppes. Desuden er der efter blot en enkelt behandling tydelig forskel på både tænder og tandkød. Tandkødet bliver rødere og tænderne hvidere.

Paradentose kan ikke kun forebygges, men også helbredes. Spyttet bliver under afgiftningen igen neutralt hvilket betyder, at huller praktisk taget er umulige at få. Oprindelig er vores spyt pH-neutralt, men pga. amalgamplomber, tyggegummi og unaturlige levevaner, så har de fleste et syrligt miljø i munden. For at neutralisere det syrlige miljø drænes tænderne for kalcium, der således bliver mere porøse og derved modtagelige overfor karies.

Resultater

Een af vennerne havde fået dommen paradentose, men ville ikke bare overgive sig til diagnosen uden kamp. Han tyggede derfor på min foranledning olie gennem tre uger på tom mave før måltiderne for at fremskynde helbredelsesprocessen. Inden maden, specielt inden morgenmaden bliver behandlingen nemlig mere effektiv og helbredelsen går hurtigere. Han gentog derfor behandlingen tre gange dagligt. Da han tre uger senere kom tilbage til tandlægen, ville tandlægen først ikke tro sine egne øjne. Tandkød og gummer var regenereret så meget, at behandlingen for paradentose ikke længere var nødvendig. Tandlægen spurgte interesseret til, hvad manden havde gjort, men havde vist svært ved helt at tro på forklaringen.
Læs hvordan en af mine yogaelever kurerede sig selv for paradentose i av min tand

Sygdomssymptomerselve kuren

I begyndelsen kan en tilsyneladende forværring gøre sig bemærket, hvilket især er muligt med patienter med sværere, kroniske tilstande. Ofte forlader den kroniske sygdom kroppen som de akutte symptomer, der i sin tid blev undertrykt. Udrensningen viser sig som en sand afgiftning, hvor gamle urenheder kommer op til overfladen og bliver udskilt som fx feber, betændelse, eksem, slim, hovedpine, smerter, uren hud eller hvordan det i sin tid startede. Der er derfor ingen grund til at afbryde helbredelsesprocessen, selvom der kommer ubehag, da en forværring ofte er tegn på, at sygdommen forlader kroppen for at forsvinde. Det gør tit ondt at give slip som vi fx kan se på, hvordan vi holder igen i vores krop med spændinger osv. Det er det man på engelsk kalder healing crisis.

Individuelt

Oliekuren gentages over 4-6 uger eller så længe olien bliver mælkehvid, hvilket indikerer afgiftningen. Man skal behandle indtil den oprindelige styrke, friskhed og rolige søvn igen har indfundet sig. Efter opvågning bør ikke herske nogen form for træthed og ingen søvnposer under øjnene! Man fortsætter til man igen oplever en sund appetit, en god søvn og en uforstyrret hukommelse; hvor længe er meget individuelt. Om det er tre gange dagligt med behov for dyb udrensning af kroppen, 1 gang om dagen eller måske bare en gang om ugen overlades til den enkeltes fornemmelse. Heftige og akutte sygdomme helbredes i løbet af et par dage, mens kroniske sygdomme kan tage op til et år.

Vigtigst er at alle sygdomme ses som ubalancer der vil blive afhjulpet ved at udrense og give kroppen de bedste forudsætninger for at finde den indre balance. En balance som egentlig er den naturlige tilstand, men som bl.a. amalgamplomber er med til at ødelægge.

Med olietygning styrkes immunforsvaret, så man derved hjælper kroppens iboende kræfter til at helbrede sig selv. Den naturlige tilstand er balance som automatisk opstår, når de rigtige forudsætninger er tilstede. Det er naturen der helbreder – lægen hjælper bare. Naturen tager nok lidt længere tid og det er måske derfor patient også betyder tålmodig på engelsk?

Læs om oilpulling, fejlagtigt oversat til gurgling, der netop er forkert, da olien så iltes istedet – se her