yogiliv

Med fornemmelsen af, at året nærmer sig sin afslutning og at naturen ‘dør’ eller lægger sig til at hvile, er det nærmest opløftende, at vi her i Norden genopdager en tradition, der har opmærksomhed på de døde, selvom det er blevet til fastelavn med gys og slik. Men oprindelsen for alle helgens aften er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er ude og håne de helgener, der festligholder allehelgensdag.

USA og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra “All Hallows’ Eve”.

Allehelgensdag er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne dag, der inkluderede alle.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde på allehelgensdag ved at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet. Den første søndag i november kaldes også Alle Sjæles Dag, hvor man fokuserer på dem som endnu ikke er frelste, på dem som endnu ikke med sikkerhed befinder sig i himmerrigets herlighed. Dette hænger sammen med den romerskkatolske tro på skærsilden; at mennesker der er døde med troen på Jesus, behøver et stadium af renselse, inden de kan møde Gud i paradiset. Man kunne indtil 1567 i den romerskkatolske kirke købe afladsbreve for at slippe hurtigere gennem skærsilden, hvilket var en af hovedårsagerne til reformationen.

De Dødes Dag (spansk: Día de los Muertos) er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november i det meste af latinamerika og er en blanding af præcolumbiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag.

Oprindelsen for fejringen af de dødes dag i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra bl.a. aztekere og mayaere og der er tegn, der tyder på, at fejringerne har foregået i flere tusind år. Tidligere var det normalt at beholde kranier som trofæer og vise dem frem under ritualer som symboliserede døden og genfødslen – nu laver man de fineste kranier af farvet sukker og sætter dem op på gravstenene om aftenen på kirkegården og suppleret med høj musik og dans på gravene fejres de døde, der således osse inviteres med til festen. Dette er en af årets mest populære fester, som vi har oplevet flere gange på yogaferie i Mexico og sidste år i Peru i byen Pisaq oppe i knap 3.000 meters højde i inkaernes hellige dal – og det gik ikke stille for sig!

Årets sidste retreat blev endnu en vidunderlig nærværende oplevelse i yogaens tegn…
Stille gåture langs stranden og i gyldne efterårsfarver mellem tisvildes flotte træer og buske….
Udover perioder i stilhed i hvert sit helt eget selskab, var vi i løbet af weekenden tæt sammen til alle måltider og med 8 timers yoga, hvor vi chantede og trak vejret sammen, oplevede vi mere end en gang, at tiden forsvandt, fordi vi sammen blev stille – noget flere i gruppen beskrev som at komme hjem…!

Temaet til workshoppen lørdag opstod under morgenmaden – jeg havde nævnt, at man gerne måtte komme med ønsker og Britta spurgte om jeg kunne snakke lidt om balance.

Mine hjemmesider hedder henholdsvis www.balancen.net og www.yogabalancen.net, mine bøger balance med urter og yoga, en vej til balance og min DVD: meditation – din vej til balance med meditativ yoga.

Så jeg mente selvfølgelig, at det var perfekt som udgangspunkt for dagens workshop!

Jeg forberedte mig og skrev nogle stikord op på et papir, men foretrak som sædvanlig at ha en ide fremfor en plan. Jeg har tidligere levet af at holde foredrag men selvom jeg dengang indimellem skrev et manuskript, så ville jeg sjældent følge det…

Osho ville ha sagt – “hvordan kan jeg skrive en bog, når jeg ikke ved hvem der vil læse den?”

Da jeg bagefter kiggede på mine notater, var der ikke et af punkterne på listen, jeg havde nævnt. Istedet for hvad der havde været oplagt at introducere af praktiske øvelser eller asanas med fokus på balance som fx vrikshasana, træet og shirsasana, hovedstanden, valgte jeg med baggrund i kroppens energisystem at fokusere på balancen mellem yin/yang og kom ind på lydens vibration og hvordan nadas = indre lyde kan dukke op under yoga, når der genetableres balance/flow efter blokering i en meridian (energibane eller på sanskrit nadi, hvori nada, som osse kan oversættes som vibration/strøm, flyder).

Mon det var tilfældigt, at 5 ud af 12 i denne gruppe, hvoraf to først nævnte det bagefter timen, viste sig at ha oplevet disse lyde og flere havde været i tvivl om det var tinnitus?!

Tiden fløj afsted – når man er i nuet, så eksisterer tid ikke!
Vips var der gået to timer og vi havde end ikke nået en eneste øvelse…

Målet var heldigvis at mærke, at vi blot sku nå os selv og måske hinanden – og det tror jeg næsten alle ku sige ja til, at vi gjorde… 😉

Tak for en skøn weekend, hvor den naturlige tilstand af balance både blev genopfrisket og næret – jeg vedlægger som lovet en artikel om lydens magi, jeg har skrevet til dig, der er blevet nysgerrig…

klik på pdfen og læs artiklen…

sankt, saint eller helgen er ifølge wikipedia en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

i indien kender man begrebet साधु/sadhu, der oversat fra sanskrit
(et af verdens ældste sprog, hvorfra mange selv europæiske ord har sine rødder)
betyder den, der lever/søger sandheden.

sadh kommer fra satya = sandhed

det ville være nærliggende at tro, at saint/sankt er inspireret af samme ordoprindelse.

satya er en af de 5 yamas i det første af yogaens 8 trin, se her

se Gnosis – the history of yoga en inspirerende video med gennemgang af de 8 trin her

læs et inspirerende eventyr om Alexander den stores møde med en sadhu HER

Man skal ikke love noget med mindre man holder det, så hermed lidt om den hellige Thomas som lovet i sidste indlæg…

Apostlen Thomas, Judas Thomas, Sankt Thomas eller Didymos er en af Jesu disciple og også kendt som tvivleren Thomas pga. sit udfordrende spørgsmål til Jesus om at han vil se før han kan tro på, at Jesus er opstået fra de døde. Thomas er ikke et personnavn, men et tilnavn, da toma er det aramæiske ord for tvilling. Thomas’ egentlige navn var Judas, og da Jesus ifølge Makusevangeliet havde en bror af det navn, har der været spekuleret i om Thomas var Jesu egen tvillingebror. Imidlertid var Judas et meget udbredt drengenavn, og når Jesus i Thomas-evangeliet kalder apostlen sin tvilling, skal det nok tolkes derhen, at Jesus anser Thomas som sin tvillingesjæl.

Han har givet navnet til Thomas evangeliet, der er gnostisk (gnosis γνώσις er det græske ord for erkendelse, der refererer til gnosticismens centrale mål med fokus på indre viden, som erkendelser eller indsigter) og har dermed rod i græsk filosofi mere end Jesu forkyndelse.

I Biblen fortælles det, at Thomas kom i tvivl, da han første gang mødte Jesus efter genopstandelsen. Da Jesus viste ham sine sår på hænder og fødder, blev han dog overbevist.

Traditionen forlyder, at han virkede som apostel i Persien og Indien. Han ankom i følge historiebøgerne i år 52 e:K. til indiens sydspids kaldet Kanyakumari (kanya = jomfru – mari/Mary), hvor han døbte mange mennesker, hvis efterkommere i dag stadig kalder sig Thomas-kristne og regnes for op til 20 % af Keralas befolkning.

Den gamle ortodokse Malankara-kirke i Kerala i Sydindien ser således apostlen som sin apostel. Hans relikvier skal befinde sig i St. Thomas-katedralen i Mylapore udenfor Chennai i Indien og har i lang tid været et pilgrimsmål for kristne…noget jeg ikke vidste, da jeg sidste gang var i Tamil Nadu og for 5 år siden besøgte Chennai.
Også i den syrisk-ortodokse kirke spiller apostlen Thomas en vigtig rolle, samt i den græsk-ortodokse kirke, som man andet tilhører på Symi, hvor Thomas stadig ihukommes hvert år den 6.oktober.

I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at anbefale ‘Jesus lived in India’ af Holger Kersten – er man interesseret i emnet, er denne bog et MUST!

Farvel = far vel

Hvis det ikke var fordi jeg sku afsted i dag, så ville jeg gerne ha deltaget i morgenens ceremoni, som jeg et par dage forinden var inviteret med til – en særlig gudstjeneste i det lille lokale kapel, som vi har dyrket yoga i ved vandkanten, dedikeret Sankt Thomas, som jeg har lovet mig selv at læse om ved lejlighed…

Men egentlig er Symi ærkeenglen Michaels ø, hvorfor grækerne valfarter til øens sydlige kyst ved et stort kloster, Panormitis helst hvert år den 8.november. Her i Grækenland er der mange guder og helgener at holde styr på. På min sidste tur i august deltog jeg i en landsbyfest ved en af årets største helligdage, Panagia, der hvis jeg har forstået det ret, samler alle helgener under et. Der var høj musik, bænke med masser af mad og drikke og stemningen var nærmest som jeg forestiller mig oktoberfest i Munchen.

Måske ikke helt så festligt var det i går, da personalet på pedi beach hotel holdt en lille afskedsmiddag for mig, hvor det som altid var svært for dem at forstå, at jeg ikke ville spise kød og helst kun bryam, min livret med ovnbagte grøntsager, som kokken havde lavet i aftenens anledning – selvom de nu efterhånden kender mig ret godt og insisterer på, at jeg altid i dem vil ha en familie, så forstår de stadig ikke helt, at det er muligt at være vegetar og leve af frugt og grønt.

Da vi sku sige farvel, blev det på flere sprog, da kokken er polsk og sagde et meget langt ord, Christina fra panama er spansktalende sagde adios, Christina fra fastlandet er engelsktalende og sagde good bye, Asteropi er lokal og taler mest græsk og sagde andio, mens med værtsparret, Maria og Spyros blev afskeden på tysk, da de har boet i Bayern i knap 30 år – auf wiedersehen.

På mange sprog siger man hellere vi ses – au revoir – hasta manana – tot sins og på græsk yazu, hvilket betyder både hej eller vi ses…

Adjø, adieu, adios eller andio kommer fra samme oprindelse og kan oversættes som ’til/med Gud’ – der er mange sprog med tilsyneladende fælles rod, der betyder, at vi uanset hvor vejen går hen, helst ska ha guderne med os…
den fineste engel demonstreret af den ene Hanne fra den anden Hannes album

den ene er ikke uden den anden og efter stilhed kommer storm…

fik jeg sagt, at der var stille?
…lissom stille før en storm som Lis Sørensen sang…

jeg vågnede ved, at mine altandøre blæste op med et brag – midt om natten…faktisk på nøjagtig det tidspunkt tirsdag nat hvor min bror havde nævnt, at stormen ville komme – årsagen til han nogle dage forinden var sejlet mod vest, tilbage til den havn på Malta, hvor båden ligger for vinteren.

heldigvis var han kommet godt frem og ku om morgenen meddele, at der igen var sol….og stille…

her på Symi fortsatte uvejret med 34 timers lyn og torden, der for mig fik bekræftet hvorfor Zeus blev til i dette land…stille et kort øjeblik…for så igen at storme en halv pelikan, hvilket det stadig gør!

jeg brugte selvfølgelig en del af tiden indendøre på yogamåtten, bl.a. med min nr 1 hadestilling, skorpionen,(som jeg foreløbig øver mig på i over 20 år!) og efter at ha været social/udadvendt i de sidste ugers yogaferie, hyggede mig med masser af te i mit eget selskab til bl.a. at redigere min urtebog, der derfor snart vil blive trykt i 3.oplag med en udvidet udgave (hvis der ps er noget, du kan supplere med, så hold dig heller ikke her tilbage…B)

desuden fik jeg bekræftet, hvorfor begrebet hygge ikke er opstået i grækenland, men stadig lever på bedste vis i danmark – behøver jeg at nævne, at jeg glæder mig til igen at komme hjem…
i mangel på pelikaner viser billedet istedet en halv hejre – ardha crounchasana

Solopgangen maler himmel og hav med perlemor, da jeg vinker farvel til gruppen af yogier, der igen vender næsen mod nord.

Det har været en skøn yogaferie og der er stille efter vi har været tæt sammen de sidste uger…

Kommer i tanke om Buddhadassa, min thailandske buddhistlærer, der sagde:

“Lykken er at få gæster – men endnu bedre er, når de igen tar hjem…:-) !”

Vi har brug for begge dele…

Den ene er ikke uden den anden.

Som alt andet et spørgsmål om balance – yin og yang.

Alene, på tysk allein og engelsk alone, betyder oprindeligt at være en enhed i sig selv:
ALLES EIN – ALL ONE – AL ENE

Og dvs. egentlig den samme oprindelige betydning som yoga…