yogiliv

happy christmas and a yogic new year…

da vi tilbragte 7 meditative timer på backwater på årets nytårscruise til ammas ashram, var der god tid til at meditere med det smukke grønne landskab glidende forbi, lave sharing og holde en workshop om bord den luksuriøse husbåd.

temaet hed yogisk liv udenfor måtten og det var oplagt at berøre yogiske nytårsfortsættere, så tæt på årsskiftet.

vi blev enige om, at vi alle hver især udmærket godt vidste, hvad vi sku arbejde med 🙂

indre fred var det, de fleste i gruppen ønskede sig mere end noget…

mange ideer og udvekslinger kom frem, hvor nogle af konklusionerne var at være sig selv tro og leve endnu mere efter sit hjerte.

der var ikke fokus på ting, men derimod andre værdier, gode vaner og udvikling mod at leve sit liv fuldt ud.

jo stærkere man er indeni desto mindre har man brug for udenfor

mit yogiske liv har medført færre behov og fx til jul, når jeg bliver spurgt, hvad jeg ønsker mig, må jeg igen og igen konstatere, at jeg generelt hellere vil ha oplevelser end gaver i form af ting.

Patanjali ville ha henvist til yogaens 4.lov fra det første trin kaldet yamas (kontrol) som hedder aparigraha, der oversættes med ikke tilknytning.

en yogi ønsker sig ikke gaver men nærvær

yesterday is history and tomorrow is mystery – today is present which also means a gift!

a present eller be present

i går er historie og i morgen er et mysterie – i dag hedder present på engelsk, som osse betyder en gave!

at være til stede i nuet er den største gave

9 yogier var alle rørende enige om, at dette var det vigtigste af alle nytårsfortsættere, og noget vi ville gi os selv og vores nærmeste mere af i 2014.

I år valgte vi at tage op langs kysten istedet for at tilbringe julen i kardemommebjergene, som vi ellers har gjort de sidste 5 år.

Vi gik ind gennem grønne rismarker ad labyrinter af små stier og spejdede efter grønne papegøjer, turkisblå kingfishers, hejrer og ørne, både hvidhovede med rød/gyldne vinger og grå/brune havørne, der nemt forveksles med glenter.

Med solens sidste stråler fortsatte vi ud til havet og i vandkanten tilbage ned langs kysten badet i perlemor og indfandt os i tide til at få et ledigt bord på Babus fine resort, hvor man sidder helt nede ved vandkanten og spiser udsøgte lokale retter af højeste kvalitet.

Babu sørger nemlig altid for at hyre områdets bedste kok og havde i aftenens anledning fundet forskellige folk til et fint show, der startede med klassisk indisk musik, farverige dansere og indimellem fyrværkeri.

Der kom indere forbi i optog med trommer og dansende julemand og alle ønskede hinanden happy christmas. Inderne siger ikke merry men HAPPY christmas! Mad og drikke blev nydt og stemningen var let – hele bordet flækkede af grin over et par af gæsternes børn, der ihærdigt forsøgte at følge danserne i deres vildt hurtige bevægelser og det så så grinagtigt ud, at selv danserne måtte smile…

Da jeg bagefter sad og reflekterede over aftenen, måtte jeg konkludere, at det i sandhed havde været en happy christmas – jeg husker faktisk ikke, hvornår jeg sku ha haft så sjov en juleaften…

happy christmas to all you yogis who still believe in santa and that dreams come true…

inderne er gode til at ha kontakt med deres glæde, som indenfor yogaens verden kaldes santosha fra yogaens 2.trin og 8.lov – både tilfredshed/værdsættelse og glæde, noget vi måske ku bruge lidt mere af i vesten…?

tilbage og hjemme i Varkala, mit hemmelige sted…det var det ihvertfald engang for længe siden tilbage i 1995, hvor jeg kom hertil for første gang og forelskede mig i de helt særlige røde klipper.

jeg havde været den eneste vesterlænding, der den sommer overlevede en hel monsun i Sivanandas ashram oppe i kardemommebjergene og ville direkte til kysten efter et intenst forløb i ashrammen i en såkaldt ‘sadhana intensive’, hvor man er på streng diæt og kun må spise kitchery uden selv salt og mediterer, dyrker yoga og pranayama dagen lang…

da jeg kom frem til kysten, viste der sig at være en skøn sandstrand omend 50 meter længere nede, da jeg var blevet smidt af oppe på nordklippen, hvor der dengang var red, green and white house, som lejede værelser ud…jeg flyttede ind på red house, der stadig eksisterer den dag i dag – men rundt omkring og langt op af kysten er nu kommet flere til og mange har fundet ud af Varkala er noget særligt….

inderne har vidst det i flere tusind år, hvor de har valfartet til det gamle lokale Janardhana tempel og på bare fødder ad tempelvejen ned til Papanasam stranden, direkte oversat der hvor vandet skyller synderne væk – dette er den indiske del af stranden, hvor der foregår ceremonier oppe på bredden, men osse helt ude i vandet og man udfører ritualer med at smide asken fra urnen af det døde familiemedlem bag over skulderen i havet, så synderne således skylles væk og sjælens vej er ren til den videre rejse…

Varkala er et helligt bjerg, Hanuman bar på ryggen, da han fløj hjem fra Himalaya. Ramas bror Laxman var blevet syg, så Rama havde sendt abekongen Hanuman op nordpå efter en særlig helbredende urt, der kun vokser højt oppe i bjergene, men da Hanuman kom frem, ku han ikke huske hvilken og valgte at tage et helt bjerg med hjem.
se et lille klip fra stranden, som jeg den dag havde helt for mig selv og få en fornemmelse af de røde klipper, stedet er kendt for her

Årets sidste retreat blev endnu en vidunderlig nærværende oplevelse i yogaens tegn…
Stille gåture langs stranden og i gyldne efterårsfarver mellem tisvildes flotte træer og buske….
Udover perioder i stilhed i hvert sit helt eget selskab, var vi i løbet af weekenden tæt sammen til alle måltider og med 8 timers yoga, hvor vi chantede og trak vejret sammen, oplevede vi mere end en gang, at tiden forsvandt, fordi vi sammen blev stille – noget flere i gruppen beskrev som at komme hjem…!

Temaet til workshoppen lørdag opstod under morgenmaden – jeg havde nævnt, at man gerne måtte komme med ønsker og Britta spurgte om jeg kunne snakke lidt om balance.

Mine hjemmesider hedder henholdsvis www.balancen.net og www.yogabalancen.net, mine bøger balance med urter og yoga, en vej til balance og min DVD: meditation – din vej til balance med meditativ yoga.

Så jeg mente selvfølgelig, at det var perfekt som udgangspunkt for dagens workshop!

Jeg forberedte mig og skrev nogle stikord op på et papir, men foretrak som sædvanlig at ha en ide fremfor en plan. Jeg har tidligere levet af at holde foredrag men selvom jeg dengang indimellem skrev et manuskript, så ville jeg sjældent følge det…

Osho ville ha sagt – “hvordan kan jeg skrive en bog, når jeg ikke ved hvem der vil læse den?”

Da jeg bagefter kiggede på mine notater, var der ikke et af punkterne på listen, jeg havde nævnt. Istedet for hvad der havde været oplagt at introducere af praktiske øvelser eller asanas med fokus på balance som fx vrikshasana, træet og shirsasana, hovedstanden, valgte jeg med baggrund i kroppens energisystem at fokusere på balancen mellem yin/yang og kom ind på lydens vibration og hvordan nadas = indre lyde kan dukke op under yoga, når der genetableres balance/flow efter blokering i en meridian (energibane eller på sanskrit nadi, hvori nada, som osse kan oversættes som vibration/strøm, flyder).

Mon det var tilfældigt, at 5 ud af 12 i denne gruppe, hvoraf to først nævnte det bagefter timen, viste sig at ha oplevet disse lyde og flere havde været i tvivl om det var tinnitus?!

Tiden fløj afsted – når man er i nuet, så eksisterer tid ikke!
Vips var der gået to timer og vi havde end ikke nået en eneste øvelse…

Målet var heldigvis at mærke, at vi blot sku nå os selv og måske hinanden – og det tror jeg næsten alle ku sige ja til, at vi gjorde… 😉

Tak for en skøn weekend, hvor den naturlige tilstand af balance både blev genopfrisket og næret – jeg vedlægger som lovet en artikel om lydens magi, jeg har skrevet til dig, der er blevet nysgerrig…

klik på pdfen og læs artiklen…

Farvel = far vel

Hvis det ikke var fordi jeg sku afsted i dag, så ville jeg gerne ha deltaget i morgenens ceremoni, som jeg et par dage forinden var inviteret med til – en særlig gudstjeneste i det lille lokale kapel, som vi har dyrket yoga i ved vandkanten, dedikeret Sankt Thomas, som jeg har lovet mig selv at læse om ved lejlighed…

Men egentlig er Symi ærkeenglen Michaels ø, hvorfor grækerne valfarter til øens sydlige kyst ved et stort kloster, Panormitis helst hvert år den 8.november. Her i Grækenland er der mange guder og helgener at holde styr på. På min sidste tur i august deltog jeg i en landsbyfest ved en af årets største helligdage, Panagia, der hvis jeg har forstået det ret, samler alle helgener under et. Der var høj musik, bænke med masser af mad og drikke og stemningen var nærmest som jeg forestiller mig oktoberfest i Munchen.

Måske ikke helt så festligt var det i går, da personalet på pedi beach hotel holdt en lille afskedsmiddag for mig, hvor det som altid var svært for dem at forstå, at jeg ikke ville spise kød og helst kun bryam, min livret med ovnbagte grøntsager, som kokken havde lavet i aftenens anledning – selvom de nu efterhånden kender mig ret godt og insisterer på, at jeg altid i dem vil ha en familie, så forstår de stadig ikke helt, at det er muligt at være vegetar og leve af frugt og grønt.

Da vi sku sige farvel, blev det på flere sprog, da kokken er polsk og sagde et meget langt ord, Christina fra panama er spansktalende sagde adios, Christina fra fastlandet er engelsktalende og sagde good bye, Asteropi er lokal og taler mest græsk og sagde andio, mens med værtsparret, Maria og Spyros blev afskeden på tysk, da de har boet i Bayern i knap 30 år – auf wiedersehen.

På mange sprog siger man hellere vi ses – au revoir – hasta manana – tot sins og på græsk yazu, hvilket betyder både hej eller vi ses…

Adjø, adieu, adios eller andio kommer fra samme oprindelse og kan oversættes som ’til/med Gud’ – der er mange sprog med tilsyneladende fælles rod, der betyder, at vi uanset hvor vejen går hen, helst ska ha guderne med os…
den fineste engel demonstreret af den ene Hanne fra den anden Hannes album

den ene er ikke uden den anden og efter stilhed kommer storm…

fik jeg sagt, at der var stille?
…lissom stille før en storm som Lis Sørensen sang…

jeg vågnede ved, at mine altandøre blæste op med et brag – midt om natten…faktisk på nøjagtig det tidspunkt tirsdag nat hvor min bror havde nævnt, at stormen ville komme – årsagen til han nogle dage forinden var sejlet mod vest, tilbage til den havn på Malta, hvor båden ligger for vinteren.

heldigvis var han kommet godt frem og ku om morgenen meddele, at der igen var sol….og stille…

her på Symi fortsatte uvejret med 34 timers lyn og torden, der for mig fik bekræftet hvorfor Zeus blev til i dette land…stille et kort øjeblik…for så igen at storme en halv pelikan, hvilket det stadig gør!

jeg brugte selvfølgelig en del af tiden indendøre på yogamåtten, bl.a. med min nr 1 hadestilling, skorpionen,(som jeg foreløbig øver mig på i over 20 år!) og efter at ha været social/udadvendt i de sidste ugers yogaferie, hyggede mig med masser af te i mit eget selskab til bl.a. at redigere min urtebog, der derfor snart vil blive trykt i 3.oplag med en udvidet udgave (hvis der ps er noget, du kan supplere med, så hold dig heller ikke her tilbage…B)

desuden fik jeg bekræftet, hvorfor begrebet hygge ikke er opstået i grækenland, men stadig lever på bedste vis i danmark – behøver jeg at nævne, at jeg glæder mig til igen at komme hjem…
i mangel på pelikaner viser billedet istedet en halv hejre – ardha crounchasana

Hvorfor dyrke yoga?

Det bedste spørgsmål, som min bror stillede i går morges efter morgenmaden…
Laust er ikke en del af yogaferien, men sejler pt rundt i det græske ø-hav og besøger symi i disse dage og hans bekendtskab med yogaen må siges at være temmelig beskedent.

Da han stillede spørgsmålet, pegede han samtidig på en stilling, hvor jeg stod på hænder på en klippe ved vandkanten – krakasana, kragen….hvad sku det lige gøre godt for…? 🙂

Jeg valgte at svare, fordi det gir styrke, smidighed og balance i både krop og sind.

Smidig krop – smidigt sind!

Men egentlig dyrker jeg mest yoga bare, fordi det simpelthen FØLES godt – og det er da en god grund!

Hvorfor strækker katte og hunde sig…?
Fordi det føles godt!

Derfor er vi i yoga inspireret af dyrene og bland andet hunden, som vi strækker os i på samme måde i up- og downward dog – hunden med hovedet op- og nedad eller på sanskrit ardho/urdhva mukha svanasana.

Der er nok uendelig mange svar på hvad yogaen gir den enkelte og hvorfor vi dyrker yoga – som så meget andet, er det svært at forklare, men skal opleves…B)

Vishnu Devananda ville ha svaret:

Health is wealth.
Peace of mind is happiness.
YOGA shows the way!