santuari de Lluc, et af mallorcas ældste (fra 1200-tallet) og ganske sikkert helligste klostre, som vi bor på her den anden uge, er en helt anden oplevelse end san Salvador i sidste uge.
det ligger midt i en frodig dal omgivet af cypresser og pinjeskov højt oppe i trasmontana bjergene, mallorcas højeste op til 1384 meter høje.
som til de fleste særlige steder er der en historie bag hvorfor klostret er grundlagt her!
ifølge legenden blev klostret oprindeligt bygget netop her, fordi en arabisk fårehyrde for mere end 700 år siden fandt en sort madonna-statue på stedet.
da han osse selv var mørk i huden og syntes, at statuen var uimodståelig, tog han den med hjem… næste morgen var den væk…!
han gik ud og kiggede efter den, og fandt den samme sted!
han tog den med hjem …og det samme skete igen!!
da valgte den lokale præst at bygge et kapel til den, som senere er vokset til den smukkeste barokbasilika, der fungerer som centrum af klostret.
madonnaen kommer kun ud og kan ses af besøgende ved gudstjeneste, hvor hun er udsmykket med diamanter, rubiner, smaragder og perler.
koret, oprindeligt kun drenge, stammer fra 1531 og synger hver dag inden den daglige gudstjeneste. drengene bor i en del af klostret, hvor deres indre gård er indrettet som fodbold- og basketballbaner.
bagved klostret ligger en botanisk have og en swimmingpool, som vi danske yogier har fået en særlig tilladelse til at bruge i denne uge…
vi dyrker yoga under åben himmel med geder og fårebjælder, fuglelyde og selv nattergalen, der synger så smukt, at alle har nemt ved at fornemme, at vi er landet et ganske særligt sted.
for hver dag værdsætter vi at bo på Lluc og falder mere til ro med en indre fred, der næres specielt under morgenyogaen, når solens første stråler kan mærkes i ansigtet og nok særligt på aftensmeditationen op til korset på det lille bjerg bagved klostret med udsigt ud over den smukkeste natur badet i solnedgangens sidste gyldne lys.
behøver vi sige, at vi har nydt de sidste to uger bag klosterporten…? 🙂