yogiliv

Mara

…mareridt stammer derfra, som i gamle dage osse kaldtes, at det rider mig som en mara…
her kommer historien om dødsguden Mara…

vinterhalvårets yogaferier er slut og det er nu tid til at holde min egen årlige ferie.
for selvom jeg har verdens bedste job, kan det stadig være rart engang imellem IKKE at sku noget…

jeg er taget tilbage til Indien og landet i Bodhgaya – byen hvor Buddha mediterede under boddhitræet og udstod de sidste prøvelser mod oplysningen.

Bodh gaya er en hellig by og et must at opleve for alle jordens buddhister, hvilken inkluderer en del lande, der her har lavet hver deres tempel/stupa flere med tilhørende klosterskole – Tibet, Bhutan, Japan, Taiwan, Kina, Laos, Bangladesh, Srilanka, Myanmar, Sikkim, Thailand, Vietnam, Nepal og Indien.

det medfører, at byen er fyldt med op til 26 meter høje buddhastatuer og kunstfærdige templer med Mahabodhi templet i midten. dette tempel er bygget rundt om det ældste boddhi-træ summende af mediterende og messende buddhister, der forsøger at komme så tæt på vajrasana (diamanttronen, fordybelse følger) og laver bedefald fra tidlig morgen til sen aften.

da jeg fløj fra Thailand, blev jeg spurgt, hvorhen rejsen gik og fik usædvanligt positive reaktioner, når jeg svarede Bodhgaya, som ALLE kendte omend thaierne kalder det Buddhagaya.

Buddha, Bodhgaya og boddhitræ er opkaldt med samme oprindelse bodh, der betyder bevidsthed og tit oversættes som opvågnen.

situationen er skildret og malet som en af buddhisternes yndlingsmotiver, hvor dette er min favorit fra Myanmar, som viser Mara ridende på en elefant, der forsøger at først friste og dernæst skræmme Buddha, der sidder upåvirket i meditation – samadhi.

Mara er en mytologisk religiøs figur i buddhismen. Mara er beskrevet som både dødsgud og dæmonen, der fristede Gautama Buddha under hans meditation i skyggen af boddhi-træet. Buddha modstod mentale visioner af erotiske kvinder, der ifølge andre kilder kunne være Mara’s egne døtre. Mara’s generelle opgave var at forhindre mennesker i at meditere og derved opnå oplysning.

der er mange fortællinger og fortolkninger om Mara, der sendte sine smukkeste og mest forførende døtre for at forstyrre Gautama i sin meditation.
da det ikke virkede, sendte Mara en hel hær af monstre for at angribe ham.

men Siddhartha, som Buddha blev kaldt, sad stadig stille og uforstyrret…!

Mara påstod, at tilstanden af oplysthed tilhørte ham og ikke den dødelige Siddhartha. Mara’s monsteragtige soldater skreg i fælles kor: “jeg er hans vidne” – Mara udfordrede Siddharta og sagde: “hvem vil tale for dig?”

Siddhartha rørte jorden med sin højre hånd og jorden tordnede: “I bear you witness!” – så Mara forsvandt. og da morgenstjernen lyste ved solopgang, opnåede Siddhartha Gautama oplysning og blev til Buddha, den der er vågen.

kinesisk nytår er stadig den vigtigste helligdag i Kina og for alle de mange buddhister, der lever udenfor Kina ikke mindst her i Thailand.

nymånen var i følge månekalenderen helt nøjagtigt 0:47 dansk tid og dvs kl. knap 7 imorges lokal tid, men alligevel hørte vi allerede i går aftes fyrværkeri selv her på bottle vores ellers så stille bugt og fornemmede, at der var flere, der var begyndt at fejre nytåret.

denne nymåne i februar er nemlig starten på et helt nyt år bestående af 13 måner.

hvert år er dedikeret et dyr – denne gang er det geden.

dvs i dag slutter hestens år og geden tar over…

efter geden kommer aben, hanen, hunden, grisen, rotten, oksen, tigeren, haren, dragen og til sidst slangen, inden det igen er hestens tur…

hvert år er kendetegnet ved dyrenes egenskaber, som personerne der er født i året i følge filosofien bag har tilfælles.

kinesisk astrologi er baseret på astrologiske samlinger, der er fundet og stammer helt tilbage fra Shang dynastiet i det 14.århundrede velatmærke FØR kristus. men dengang var kalenderen ikke statisk og blev sat og varierede i forhold til, hvilken kejser, der havde magten.

den kinesiske kalender var en kompleks tidsberegning ligesom mayaernes kalender. dens parameter var sat i forhold til månens faser såvel som solhverv og forårs- og efterårsjævndøgn.

yin og yang, de modsatte men osse komplementære principper, der tilsammen skaber balance, styrede grundlæggende kalenderen sammen med den kinesiske zodiak, cyklussen af de 12 tegn i forbindelse med solens vej gennem kosmos.

denne særlige dag i dag fejres med ceremonier, hvor forretningslivet lukker ned og familierne er sammen.

hjemmene renses for “huiqi,” eller ‘uhensigtsmæssige energier’, som måske er blevet ophobet i det gamle år. rengøringen er grundig for den skal helst glæde guderne så meget, at de får lyst til at komme ned fra himlen. rituelle ofre af mad og papirikoner bliver sat foran husguderne samt dedikeret til bortgåede forfædre.

ønsker og lykkebringende beskeder blev tidligere mejslet i sten/skrevet på træ (i starten af 90’erne brugte man stadig træ i Japan, da jeg besøgte Nara) og senere som smuk kaligrafi på mere moderne papyrusruller og papir.

dette blev fulgt op af fyrværkeri i form af firecrackers som pudsigt nok og netop derfor på dansk kaldes kinesere; altså ikke for synets skyld men udelukkende pga larmen netop for at skræmme onde ånder væk!

det er iøvrigt stadig hensigten med de mange lydeffekter i buddhisttempler, men osse hinduisttempler, hvor klokkerne effektivt fjerner al tankevirksomhed og bogstavelig ringer tankerne væk.

men noget af det vigtigste af alt er at samles om at spise et kæmpe festmåltid, hvor den sidste ret var fisk, der symboliserer overflod og derfor ikke bliver spist. de første fem dage efter nytår spiste man traditionelt lange nudler, der symboliserer langt liv.

på den 15. og sidste dag af nytåret lavede man traditionen tro runde dumplings, der havde form som fuldmånen. her deltog alle i madlavningen og gjorde sig umage i at forme perfekt runde dumplings, der blev spist ved solnedgang inden man sammen i stilhed oplevede fuldmånen komme frem på himlen.

siden 1996 har den kinesiske regering givet befolkningen en uges ferie kaldet springholiday i forbindelse med nytåret, så de stadig ihukommer deres tradition.

men de har jo siden 1912 fulgt den gregorianske kalender og fejret nytår sammen med os!

i modsætning til thaierne, der på flere måder kan ses som mere traditionsbundne og lever mere med de oprindelige regler end de andre, måske fordi de som det eneste land i Østen ikke har været under indflydelse af en fremmed kolonimagt?

som det eneste land i hele verden er man i Thailand ikke i år 2015, men derimod år 2558 og skifter årstal fra i dag på den nye måne…

læs mere på bloggen om det her

Dejligt at være tilbage på bottle beach med sand mellem tæerne…
Og så er det tid til eventyr 🙂
Jeg har for snart længe siden lovet at fortælle historien om, hvordan ørnen Garuda kom til verden… her kommer den:

Garuda er den mytiske ørn, som Hanuman flyver hjem med Sita på efter, at han har reddet hende fra dæmonkongen Ravana.

Garudas far sage Kashyap, var en kendt rishi, der betyder en, der kan se uden øjne og sammen med shrutierne, der betyder dem der hører uden ører, fik nedfældet Vedaerne efter at ha oplevet fortællingerne i åbenbaringer.

Sage Kashyap er anset som far til devaer, slanger og fugle. Men han ville gerne ha flere børn og tilkaldte sine to koner, Kadru og Vinata.

Han spurgte først Kadru, hvor mange børn hun ville ha. Hun var stolt af at være den første han spurgte og tænkte straks, at hun ville ha flere børn end Vinata og sagde, hun gerne vil ha 1000 modige sønner.

Han vendte sig så over mod Vinata og stillede det samme spørgsmål. Hun svarede, at hun blot ønskede sig to sønner, men som var stærkere end alle Kadrus 1000 sønner tilsammen.

Sage Kashyap ville lave en yagna-ceremoni for at få flere børn og hvordan Kashyap fik Indra og de andre rishier til at skaffe det helt særlige træ i skoven til de 2 forskellige ceremonier er en lang historie i sig selv…

Han kommer tilbage efter den færdiggjorte yagna med 1000 æg til Kadru og 2 æg til Vinata, som får at vide hun ska være ekstra tålmodig, hvilket viser sig at være en svær prøve. Da Kadrus 1000 æg for længst er blevet udklækket til 1000 slanger, kan Vinata næsten ikke vente mere og forsøger at pille skallen af det ene æg og kigger ind på en smuk lilla men ufærdig søn.

Hun kan ikke tilgive sig selv og det bliver ikke nemmere, da den ufærdige søn, Aruna nedkalder en forbandelse, så hans mor vil blive tjener resten hendes liv med mindre hun er tålmodig med hans lillebror, der kan sætte hende fri. Aruna flyver ud til solen og siges at blive det, der skærmer mod de stærke solstråler og giver den lilla nuance ved solopgang og solnedgang.

Vinatas tålmodighed bliver udsat for en stor prøve og hun gør alt for at beskytte og udklække sit æg. I den lange ventetid er hun en dag ude og gå tur med Kadru, hvor de ser Indras flotte hest. Vinata udbryder: sikke en flot kridhvid hest, hvortil Kadru siger: den var ikke helt hvid for den havde en sort hale! Inden Vinata når at tænke sig om, har hun indgået et væddemål om hestehalens farve.

Da Kadru kommer hjem til sine sønner, fortæller hun dem om væddemålet og de siger: jamen hestens hale ER hvid! Kadru tvinger sine sønner til at vikle sig rundt om hestehalen, så den på afstand ser sort ud og narrer på den måde Vinata, som må tage sin straf som Kadrus slave.

Vinata flytter ind til Kadru som tjener og da ægget derfor udklækkes i Kadrus hjem, ses barnet også som tjener af huset. Men lille Garuda bliver født med et menneskes krop udstyret med en ørns hoved, næb, vinger og klør og vokser sig snart kæmpestor og stærkere end nogen.

Hvordan Garuda kæmper mod sine halvbrødre, naga’erne og får sin mor ud af fangenskab er en helt anden historie… 
læs mere på min side https://meditativyoga.net/gudehistorier%20og%20eventyr/garuda.html

en af de 10 helligste byer i verden og i Indien et af 5 vigtigste steder for hinduerne at besøge i løbet af livet.

Pushkar går for at være en af de aller ældste byer i hele Indien, selvom mange af byens mellem 3-500 templer er af nyere dato – det skyldes, at mange af templerne er blevet ødelagt af muslimerne.

men det ændrer ikke på, at luften er tyk af tro fra de mange pilgrimme med ceremonier fra solopgang til solnedgang, hvor man ikke må bære sko indenfor 15 meter fra søen, men heller ikke indtage alkohol, drugs eller non-veg mad, som man heldigvis stadig kalder det.

dette er en af de tre 100% vegetariske byer i Indien.

der er i alt 52 ghats (trappeterrasser) rundt om søen, som vi startede med at gå ned til og fandt en stille del af søen ved Indra ghat, som snart blev indviet til vores yoga ghat. derefter fortsatte vi barfodet rundt selvfølgelig med uret, inden vi ved solnedgang tog op i det særlige Brahma tempel og viste vores respekt og var med til et renselsesritual ved vievand, der bliver sprøjtet ud over forsamlingen, prasad, der er blevet til oblater i vesten, og endelig arati, der er en ildceremoni, hvor man cirkulerer med uret rundt om alle alterets murtis (gudebilleder, statuer og ikoner) – vi fik som de sidste af mange pilgrimme lov til at brænde vores ego væk ved at berøre ilden og føre det hen over hovedet og på den måde fjerne mørket med lyset.

der er i hele Indien, der hovedsagelig er hinduistisk, templer dedikeret til alle de andre hindu-guder, men ikke til Brahma – Brahma blir som den eneste gud ikke dyrket her i landet!

det skyldes, at hans ledsagerske Saraswati har nedlagt en forbandelse over ham, så han ikke må forgudes som alle de andre.

Brahma ku nemlig ikke vente til Saraswati dukkede op, og valgte istedet at lave en yagni, der er en særlig hellig ild ceremoni, sammen med en lokal smuk bondepige, Gayatri og kaldes hans anden kone = ‘konsortie’.

derfor er der to templer på hvert sit bjerg ved siden af landsbyen, et større øst for byen med Savitri – som Saraswati kaldes her i denne del af landet – hvor templet har porten og derved gudindens ansigt i øst.

samt et mindre bjerg syd for byen med Gayatri, hvor templet har porten og derved gudindens ansigt mod vest.

det er en fin lille gåtur op af en sti, hvorfra der er en flot udsigt udover søen og dalen, som Pushkar ligger i.

se her billeder fra yogarundrejsen i Rajastan med billeder jeg tog i morges oppe fra Gayatri templet, hvor en trofast hund holdt mig med selskab hele vejen og tålmodigt ventede på, at solen stod op bag bjergene…

der er flere historier om byen og hvordan søen opstod.

den mest almindeligt kendte er, at Pushkar søen opstod ved Shivas tårer over døden af hans første kone, Sati.

Sati satte ild på sig selv, da hendes far nægtede at anerkende Shiva som gud og endda at byde ham velkommen som gæst i sit hjem.

indtil da havde Shiva været hævet over menneskelige følelser!

først her ved Satis store kærlighedserklæring åbnede han op og ku mærke sorg…

efter hendes død sørger Shiva så meget, at han ved at græde skaber to søer, hvor Pushkar er den ene.

At tænde et lys kan være en hel ceremoni og det er i mit liv ikke mindst i forbindelse med min yoga blevet til noget helligt, som en stille pause med et lille ritual, der kan løfte en almindelig hverdagsting op til noget særligt; noget vi i den vestlige verden sikkert ku ha godt af… 🙂

Hanukkah er lysets fest, der starter i aften og strækker sig over de næste 8 dage.

Hanukkah betyder oversat fra hebraisk dedikation/hengivelse og er en jødisk fest, hvor man fejrer det jødiske folks succesrige oprør mod syrerne i maccaban krigen i år 162 før vor tidsregning. Den militære årsag er senere nedtonet og hvad der egentlig fejres i dag er jødedommens overlevelse.

Grunden til, at denne jødiske fest varer 8 dage er, at man ihukommer et mirakel, hvor der kun var meget lidt olie tilbage, men alligevel brændte olielampen på mirakuløs vis i hele 8 dage og nætter.

Den jødiske lysestage er derfor 8-armet, indimellem med en midterste 9. arm, der skal bruges til at tænde de andre 8.

Man starter med at tænde det første lys fra venstre iaften, tænder et nyt nummer et og nummer to lys imorgen og fortsætter på den måde frem til jul…

Hozoviotissa på græsk Παναγία Χοζοβιώτισσα er et ganske særligt kloster bygget midt på en lodret klippevæg – et must at opleve når man er på øen Amorgos!

Det skulle vi selvfølgelig også efter snart en hel uge med masser af yoga på denne smukke ø, så igår lejede vi to biler og tog på udflugt rundt på Amorgos, hvor vi kørte op og besøgte klostret.

Det blev en fantastisk tur op ad stien langs den lodrette bjergvæg med to ravne over hovedet og dybblå himmel og hav, så langt øjet rakte. Vi tændte et vokslys oppe i kapellet foran ikonet med den mørkøjede Maria og efter at ha været op og ned af mange trin i smalle lavloftede gange, endte vi i munkenes vistnok private køkken og spisestue, hvor vi blev budt på munkenes egen hjemmelavede nellike raki.

Til sådan et magisk sted hører selvfølgelig en historie, hvor den ene legende lyder sådan her:

Det var engang for mange år siden sandsynligvis helt tilbage i det 9.århundrede, da flere ikoner blev ødelagt i Jerusalem ganske få ikoner, der blev reddet bl.a. et med den mørkøjede Mary. Det var blevet flækket i to og smidt i havet af en klog kvinde.
Den ene halvdel landede på Patmos, hvor man byggede et kapel. Den anden for foden af profeten Elias bjerg på Amorgos. Et kapel blev også bygget her på denne strand, men i det 11.århundrede besluttede man at udvide kapellet til et kloster.

Øens gudsfrygtige og religiøse mænd var involverede i byggeriet og alle blev skræmte, da håndværkerne efter en del forsøg kom og fortalte, at man måtte opgive projektet. Hver morgen de kom tilbage på arbejde for at fortsætte byggeriet, var murene der var bygget dagen før revet ned!

Kort tid senere fandt en fårehyrde et værktøj 300 meter over havoverfladen hakket ind i en klippe og alle åndede lettet op, da man så det som et tegn fra Gud og som en velsignelse til at bygge klostret her.

Byggeriet tog de næste 80 år, hvor alle materialer blev transporteret op af bjerget. Klostret er bygget i 8 etager med en 40 meter høj ydermur og er højst 5 meter dybt, hvor man de fleste steder har brugt selve klippevæggen som væg.

Jeg tror, jeg taler på alle 7 yoginiers vegne, at turen op til dette særlige kloster var ligeså magisk en oplevelse, som det ser ud til på billederne – og der er mange flere på vej… 🙂

Et par dage senere…
Se flotte billeder fra vores yogaferie på den fantastiske ø i galleriet Connys Amorgos HER

i dag er det Ganeshas dag, der på sanskrit hedder Ganesh Chaturthi.

ikke rigtig fødselsdag, da Ganesha aldrig blev født, men blev skabt af Shivas kone, Parvati, mens Shiva var på rejse.
der er forskellige historier om, hvordan Parvati skabte ham til at passe på, at ingen kom ind til hende, når hun badede i floden. Shiva havde ikke hørt om ham, da han kom hjem fra sin lange rejse og da Ganesha nægtede ham at passere forbi hen til Parvati, huggede Shiva hovedet af ham. Parvati blev næsten utilgivelig vred, men formildnet ved Shiva lovede at gøre det godt.
han gik ud og søgte en modig selvopfrende sjæl, der ville gi sit hoved – og fandt elefanten.
elefanten ofrede sit hoved og Ganesha, elefantguden var skabt.

i dag fredag den 29.august 2014 er en ganske særlig dag for alle hinduer uanset rang eller kaste og dagen fejres i det meste af verden – hvis der er nogen, der samler folket, så er det nemlig den elskede elefantgud, Ganesha.

Indien har mange guder med tilhørende festivaller, flere end nogen andre, og Ganesha er den eneste af alle guder, der fejres af alle!

Ganesha er altid den første Gud, der nævnes i bønnen, hvor den kendte indledende bøn, Gajananam første to vers udelukkende handler om Ganesha med forskellige navne og symbolske værdier.
læs om bønnen og dens betydning her

Ganesha er tilbedt af alle hinduer, selvom de ellers er Krishna- eller Shivatilbedere, så ber de alligevel alle til Ganesha… og ikke kun hinduer – selv flere jainer og buddhister elsker og tilbeder Ganesha.

festen i dag, der er starten på den måske vigtigste af alle højtider, kaldes Ganesh Chaturthi, Ganeshas ‘fødselsdag’ og varer fra tre op til ti dage… den starter ved den 4 dage gamle nymåne viser sig for første gang på himlen.

højtiden afsluttes på den 9. fuldmåne i året, Ananta Chaturdashi, hvor Ganeshas murti (gudebillede) nedsænkes i vand. tidligere brugte man lerfigurer, der opløstes i vandet uden at skade miljøet pga naturlige materialer.

senere gik man over til figurer i kunstmateriale, såkaldt PoP med giftige farver, der hvert år skaber en større forurening af floder og drikkevand, hvilket man er blevet bevidst om og der arbejdes derfor på at vende processen og genindføre naturlige lerfigurer.

i Bombay og Varkala bruger man det arabiske hav, mens man mange steder i nord- og østindien bruger den hellige gangesflod. i London bruger man Themsen og i Paris, Seinen, da der er større grupper hinduer i begge hovedstæder.

Ganeshas dag falder aldrig på en fuldmåne – læs eventyret om månens cyklus i dette blogindlæg og forstå hvorfor…