livet i ashram med sadhana
jeg opholder mig pt i nepal i Sadhana yoga retreat centre oppe på et bjerg med skøn udsigt ud over Pokhara, Nepals trekkingmekka smukt beliggende ved en stor sø med over 8000 meter høje bjergtinder i baggrunden…smukkere blir det ikke, se selv 🙂 
selvom jeg har dyrket yoga i mere end 30 år, har jeg stadig brug for inspiration og selv at være elev.
derfor deltager jeg i disse dage i et intensivt retreat med et fyldt skema af yoga, meditation, chanting og detox kriyas fra 5:30 am – 9 pm med nogle få timer og tit blot minutters pause imellem aktiviteterne.
på den måde lever yogacentret op til sit navn sadhana, der kan oversættes til spirituel praksis.
ordet klinger ganske særligt i mine ører, da en af mine vigtigste uddannelser hed: sadhana intensive, en overbygning på advanced teachers training med fokus på pranayama og op til 12 timers åndedrætsøvelser om dagen.derfor foregik uddannelsen i Himalayas rene bjergluft nord for Rishikesh i en dengang lille ashram med plads til max 21 yogier, hvor vi var igennem en større udrensning og spiste en ren yogisk kost bestående af kitchery og hvor alle sov max 4 timer i døgnet pga al den akkumulerede energi/prana.
her i denne ashram er sadhana et mere bredt program, hvor man forsøger at skabe nogle gode yogiske vaner udenfor yogamåtten, som fx:
kriyas, som tungerens, øjenrens (tratak), næserens (neti) og tarmrens (shankprakshalana)
meditation
mauna/bevidst tale (ingen negativ tale om andre)
mantraer/chanting
asanas
dagligt mudder/dampbad i enmandssauna
vegetarisk ren mad med fællesbøn inden
reflexology/zoneterapi til både hænder og fødder
desuden blev der undervist i yogafilosofi og på alle værelser hang plakater og forskellige skilte med yogiske leveregler såsom tal ikke ondt om andre og vær bevidst om dine tanker.
men denne ashrams program er stadig mere afslappet end flere af de ashrams, jeg har boet i, hvor det ikke er usædvanligt med lange perioder i stilhed = mauna.
tit anvender man i sådanne spirituelle skoler en del af tiden på at blive ansvarlig for sine ord, tanker og følelser.
flere ashrams krævede, at jeg førte en journal over min sadhana, som en slags dagbog, så jeg hele tiden blev bevidst om, hvad jeg skal arbejde med og hvad jeg kan gøre bedre.
dette er noget, som jeg har brugt i perioder i min yogiske hverdag både i og udenfor ashrams og som jeg forsøger at huske at efterleve i mit liv som yogi.
hari om tat sat
læs mere om sadhana på min side: meditativyoga.net
