kinesisk nytår er stadig den vigtigste helligdag i Kina og for alle de mange buddhister, der lever udenfor Kina ikke mindst her i Thailand.

nymånen var i følge månekalenderen helt nøjagtigt 0:47 dansk tid og dvs kl. knap 7 imorges lokal tid, men alligevel hørte vi allerede i går aftes fyrværkeri selv her på bottle vores ellers så stille bugt og fornemmede, at der var flere, der var begyndt at fejre nytåret.

denne nymåne i februar er nemlig starten på et helt nyt år bestående af 13 måner.

hvert år er dedikeret et dyr – denne gang er det geden.

dvs i dag slutter hestens år og geden tar over…

efter geden kommer aben, hanen, hunden, grisen, rotten, oksen, tigeren, haren, dragen og til sidst slangen, inden det igen er hestens tur…

hvert år er kendetegnet ved dyrenes egenskaber, som personerne der er født i året i følge filosofien bag har tilfælles.

kinesisk astrologi er baseret på astrologiske samlinger, der er fundet og stammer helt tilbage fra Shang dynastiet i det 14.århundrede velatmærke FØR kristus. men dengang var kalenderen ikke statisk og blev sat og varierede i forhold til, hvilken kejser, der havde magten.

den kinesiske kalender var en kompleks tidsberegning ligesom mayaernes kalender. dens parameter var sat i forhold til månens faser såvel som solhverv og forårs- og efterårsjævndøgn.

yin og yang, de modsatte men osse komplementære principper, der tilsammen skaber balance, styrede grundlæggende kalenderen sammen med den kinesiske zodiak, cyklussen af de 12 tegn i forbindelse med solens vej gennem kosmos.

denne særlige dag i dag fejres med ceremonier, hvor forretningslivet lukker ned og familierne er sammen.

hjemmene renses for “huiqi,” eller ‘uhensigtsmæssige energier’, som måske er blevet ophobet i det gamle år. rengøringen er grundig for den skal helst glæde guderne så meget, at de får lyst til at komme ned fra himlen. rituelle ofre af mad og papirikoner bliver sat foran husguderne samt dedikeret til bortgåede forfædre.

ønsker og lykkebringende beskeder blev tidligere mejslet i sten/skrevet på træ (i starten af 90’erne brugte man stadig træ i Japan, da jeg besøgte Nara) og senere som smuk kaligrafi på mere moderne papyrusruller og papir.

dette blev fulgt op af fyrværkeri i form af firecrackers som pudsigt nok og netop derfor på dansk kaldes kinesere; altså ikke for synets skyld men udelukkende pga larmen netop for at skræmme onde ånder væk!

det er iøvrigt stadig hensigten med de mange lydeffekter i buddhisttempler, men osse hinduisttempler, hvor klokkerne effektivt fjerner al tankevirksomhed og bogstavelig ringer tankerne væk.

men noget af det vigtigste af alt er at samles om at spise et kæmpe festmåltid, hvor den sidste ret var fisk, der symboliserer overflod og derfor ikke bliver spist. de første fem dage efter nytår spiste man traditionelt lange nudler, der symboliserer langt liv.

på den 15. og sidste dag af nytåret lavede man traditionen tro runde dumplings, der havde form som fuldmånen. her deltog alle i madlavningen og gjorde sig umage i at forme perfekt runde dumplings, der blev spist ved solnedgang inden man sammen i stilhed oplevede fuldmånen komme frem på himlen.

siden 1996 har den kinesiske regering givet befolkningen en uges ferie kaldet springholiday i forbindelse med nytåret, så de stadig ihukommer deres tradition.

men de har jo siden 1912 fulgt den gregorianske kalender og fejret nytår sammen med os!

i modsætning til thaierne, der på flere måder kan ses som mere traditionsbundne og lever mere med de oprindelige regler end de andre, måske fordi de som det eneste land i Østen ikke har været under indflydelse af en fremmed kolonimagt?

som det eneste land i hele verden er man i Thailand ikke i år 2015, men derimod år 2558 og skifter årstal fra i dag på den nye måne…

læs mere på bloggen om det her