I forbindelse med mit besøg i det store Buddhatempel Wat Pho i Bangkok blev jeg igen mindet om, at tallet 108 er helligt for buddhisterne.
Buddha foretog 108 handlinger/skridt på sin vej mod oplysning.
Under den store liggende Buddhas fødder i dette berømte tempel er afbildet 108 symboler. Billederne er udskåret i meget smuk perlemor med konkylier, lotusblomster, mudraer/håndstillinger, asanas/kropsstillinger og forskellige dyr, der alle symboliserer dyder/handlinger, som førte til Buddhas selvrealisering.
I Wat Pho er der langs den liggende Buddha sat 108 bedeskåle op på væggen, hvori de besøgende hver lægger en mønt, mens de fokuserer deres tanker på, hvad de ønsker sig.
Tallet 108 er anset som helligt blandt flere af Østens religioner, som fx hinduismen, buddhismen, jainismen og indenfor yoga og meditation, hvor det repræsenterer antallet af perler i den traditionelle bedekæde/mala. De tre tal repræsenterer 1=en, 0=intet og 8=alt/uendelighed, der stemmer overens med troen på, at universet samtidig er alt og alligevel intet, tomt og uendeligt.
Tibetanske buddhistmunke bruger deres mala’er med 108 perler til at reflektere over Buddhas ord på tibetansk kaldet Kangyur/Bha’-‘gyur i 108 bind. I Lankavatara sutraen er en sektion, hvor Bodhisattva Mahamati stiller Buddha 108 spørgsmål og en anden sektion, hvori Buddha som svar laver en liste af 108 padas = skridt tit oversat statements. Forvirringen over ordet pada i Lankavataraen kommer af, at ordet egentlig betyder fod, der har inspireret til, at mange templer har 108 trin op til hovedtemplet.
I nogle buddhistskoler tror man, at der er 108 følelser.
Ifølge Bhante Gunaratana kommer man frem til dette nummer ved at gange de 6 sanser, smags-, lugte-, føle-, og høresansen, synet og sindet, der er anset som den 6. sans.
med 3 muligheder for oplevelser om det er nydelse, lidelse eller neutralt.
med 2 mulige synsvinkler, nemlig intern eller ekstern.
med 3 mulige tider afhængig af om det er i nutid, fortid eller fremtid.
6 × 3 × 2 × 3 = 108 forskellige følelser.
Zenpræster bærer en bedering, deres juzu rundt om håndledet, som består af 108 perler. I Japan ved afslutningen af året bliver klokken i buddhisttemplerne ringet på 108 gange for at afslutte det gamle år og byde det nye år velkomment. Hvert ring repræsenterer ifølge dem en af de 108 fristelser hvert mennesker skal overkomme for at opnå nirvana.
I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.
Very nice post. I just stumbled upon your blog and wanted to say that I’ve really enjoyed browsing your blog posts. In any case I’ll be subscribing to your feed and I hope you write again soon!