I år valgte vi at tage op langs kysten istedet for at tilbringe julen i kardemommebjergene, som vi ellers har gjort de sidste 5 år.

Vi gik ind gennem grønne rismarker ad labyrinter af små stier og spejdede efter grønne papegøjer, turkisblå kingfishers, hejrer og ørne, både hvidhovede med rød/gyldne vinger og grå/brune havørne, der nemt forveksles med glenter.

Med solens sidste stråler fortsatte vi ud til havet og i vandkanten tilbage ned langs kysten badet i perlemor og indfandt os i tide til at få et ledigt bord på Babus fine resort, hvor man sidder helt nede ved vandkanten og spiser udsøgte lokale retter af højeste kvalitet.

Babu sørger nemlig altid for at hyre områdets bedste kok og havde i aftenens anledning fundet forskellige folk til et fint show, der startede med klassisk indisk musik, farverige dansere og indimellem fyrværkeri.

Der kom indere forbi i optog med trommer og dansende julemand og alle ønskede hinanden happy christmas. Inderne siger ikke merry men HAPPY christmas! Mad og drikke blev nydt og stemningen var let – hele bordet flækkede af grin over et par af gæsternes børn, der ihærdigt forsøgte at følge danserne i deres vildt hurtige bevægelser og det så så grinagtigt ud, at selv danserne måtte smile…

Da jeg bagefter sad og reflekterede over aftenen, måtte jeg konkludere, at det i sandhed havde været en happy christmas – jeg husker faktisk ikke, hvornår jeg sku ha haft så sjov en juleaften…

happy christmas to all you yogis who still believe in santa and that dreams come true…

inderne er gode til at ha kontakt med deres glæde, som indenfor yogaens verden kaldes santosha fra yogaens 2.trin og 8.lov – både tilfredshed/værdsættelse og glæde, noget vi måske ku bruge lidt mere af i vesten…?