Hanuman
En ung pige ved navn Anjana blev forbandet til at tage form af en abe, indtil den dag hun ville føde en Gud. Så hun bad hver dag til dette barn, og endelig hørte guderne Shiva og Parvati hende og beordrede Vayu, vinden gud, at yde hende denne guddommelige graviditet. Således blev Hanuman født med form af en abe og beføjelser af en Gud.
En dag, da Hanuman stadig var ung, var han lege udenfor i gården. Ud af øjenkrogen så han et glimt af gult og tænkte: “mmmm … en mango” Og ganske rigtigt, da han kiggede op i himlen, så han en lysende gul bold – solen – og han tænkte ved sig selv: “Det er den største, juciest mango nogen abe nogensinde har set!”. Så Hanuman rejste mod solen, fast besluttet på at tage en bid af denne mest perfekte af alle mangoer.
Men da Hanuman nærmede sig solen, afbrød han planeten Rahu, som også var på vej mod solen i at forårsage en solformørkelse. Hanuman fløj ude af kontrol, kolliderede med Rahu, som blev overbevist om, at Hanuman forsøgte at tilrane sig sin plads i kosmos! Rahu løb til Indra, himlens herre, for at klage. Og så tog Indra et lyn og kastede det på Hanuman, som blev slået tilbage til Jorden og brækkede sin kæbe. Da Vayu så, hvad han havde gjort mod sin søn, blev han meget ked af det og trak sin vind væk fra verden. Men uden vind, visner verden, så den store Gud Brahma greb ind. For at gøre det godt igen, helbredte Brahma Hanumans brækkede kæbe og gav ham evigt liv. Alle de andre guder tildelte på samme måde Hanuman særlige beføjelser og beskyttelse.
Der var imidlertid en enkelt ‘catch’. Hanuman ville ikke huske hans særlige beføjelser, indtil uvidende om sine magiske beskyttelse, at han forsøgte at udføre en handling af stor uselviskhed, som ville få ham til at huske hans sande natur. Indtil den dag ville han leve i uvidenhed om sine evner.
Så Hanuman voksede op uvidende om sine magiske kræfter. Han studerede hårdt, beherskede alle skrifterne og blev snart en hengiven elev af Lord Rama. Den dag, da den frygtelige dæmonkonge Ravana kidnappede Ramas højtelskede hustru, Sita, lovede Hanuman straks at hjælpe Rama og komme Sita til undsætning og med en hær af aber drog han ud for at finde Sita og fortælle Rama om hendes opholdssted. Aberne rejste langt i deres søgen efter Ravana, blot for at komme til et stort hav, der adskilte Indien fra Ravanas kongerige, Lanka. At se havet gjorde Hanuman modløs – hvordan kunne han krydse det? Men han havde lovet Rama at prøve og var dermed parat til at påtage sig dette umulige kunststykke. At se hans virkelig uselviske hengivenhed, mindede en af Hanumans ledsagere ham om hans sande kræfter – og Hanuman, bevidst vågnet op til sin sande natur, gjorde det store spring over til Lanka og satte dermed en kæde af begivenheder i bevægelse, der ville føre til Sitas redning og Ravanas ødelæggelse. Dette eventyr er et af børnenes absolutte favoritter og kendes fra Ramayana’en.
~~~~~~~~~~~
Symbolikken i denne “catch” er nøglen til Hanumans fortælling.
Aben er et symbol for det menneskelige sind – der ligesom Hanuman kan være hurtig og fræk, let distraheret. I det hinduistiske verdensbillede lever vi som mennesker alle i en tilstand af glemsomhed af vores sande natur, som er ren, ædel og guddommelig. Hanuman er en Karma Yogi – han handler ikke for sit eget bedste, men er hengiven overfor alt, hvad han gør til et højere ideal, aldrig egne ønsker eller søgen efter belønning. Denne historie fortæller os, at ved at træne vores sind og handle uselvisk – ved at dedikere vores handlinger til en højere ydelse, kan vi erindre vores egen glemte natur.
