tilbage og hjemme i Varkala, mit hemmelige sted…det var det ihvertfald engang for længe siden tilbage i 1995, hvor jeg kom hertil for første gang og forelskede mig i de helt særlige røde klipper.
jeg havde været den eneste vesterlænding, der den sommer overlevede en hel monsun i Sivanandas ashram oppe i kardemommebjergene og ville direkte til kysten efter et intenst forløb i ashrammen i en såkaldt ‘sadhana intensive’, hvor man er på streng diæt og kun må spise kitchery uden selv salt og mediterer, dyrker yoga og pranayama dagen lang…
da jeg kom frem til kysten, viste der sig at være en skøn sandstrand omend 50 meter længere nede, da jeg var blevet smidt af oppe på nordklippen, hvor der dengang var red, green and white house, som lejede værelser ud…jeg flyttede ind på red house, der stadig eksisterer den dag i dag – men rundt omkring og langt op af kysten er nu kommet flere til og mange har fundet ud af Varkala er noget særligt….
inderne har vidst det i flere tusind år, hvor de har valfartet til det gamle lokale Janardhana tempel og på bare fødder ad tempelvejen ned til Papanasam stranden, direkte oversat der hvor vandet skyller synderne væk – dette er den indiske del af stranden, hvor der foregår ceremonier oppe på bredden, men osse helt ude i vandet og man udfører ritualer med at smide asken fra urnen af det døde familiemedlem bag over skulderen i havet, så synderne således skylles væk og sjælens vej er ren til den videre rejse…
Varkala er et helligt bjerg, Hanuman bar på ryggen, da han fløj hjem fra Himalaya. Ramas bror Laxman var blevet syg, så Rama havde sendt abekongen Hanuman op nordpå efter en særlig helbredende urt, der kun vokser højt oppe i bjergene, men da Hanuman kom frem, ku han ikke huske hvilken og valgte at tage et helt bjerg med hjem.
se et lille klip fra stranden, som jeg den dag havde helt for mig selv og få en fornemmelse af de røde klipper, stedet er kendt for her
