Med fornemmelsen af, at året nærmer sig sin afslutning og at naturen ‘dør’ eller lægger sig til at hvile, er det nærmest opløftende, at vi her i Norden genopdager en tradition, der har opmærksomhed på de døde, selvom det er blevet til fastelavn med gys og slik. Men oprindelsen for alle helgens aften er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er ude og håne de helgener, der festligholder allehelgensdag.

USA og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra “All Hallows’ Eve”.

Allehelgensdag er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne dag, der inkluderede alle.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde på allehelgensdag ved at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet. Den første søndag i november kaldes også Alle Sjæles Dag, hvor man fokuserer på dem som endnu ikke er frelste, på dem som endnu ikke med sikkerhed befinder sig i himmerrigets herlighed. Dette hænger sammen med den romerskkatolske tro på skærsilden; at mennesker der er døde med troen på Jesus, behøver et stadium af renselse, inden de kan møde Gud i paradiset. Man kunne indtil 1567 i den romerskkatolske kirke købe afladsbreve for at slippe hurtigere gennem skærsilden, hvilket var en af hovedårsagerne til reformationen.

De Dødes Dag (spansk: Día de los Muertos) er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november i det meste af latinamerika og er en blanding af præcolumbiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag.

Oprindelsen for fejringen af de dødes dag i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra bl.a. aztekere og mayaere og der er tegn, der tyder på, at fejringerne har foregået i flere tusind år. Tidligere var det normalt at beholde kranier som trofæer og vise dem frem under ritualer som symboliserede døden og genfødslen – nu laver man de fineste kranier af farvet sukker og sætter dem op på gravstenene om aftenen på kirkegården og suppleret med høj musik og dans på gravene fejres de døde, der således osse inviteres med til festen. Dette er en af årets mest populære fester, som vi har oplevet flere gange på yogaferie i Mexico og sidste år i Peru i byen Pisaq oppe i knap 3.000 meters højde i inkaernes hellige dal – og det gik ikke stille for sig!