At yoga er mere end fysiske øvelser, kommer nok ikke bag på mange…
At yoga egentlig ikke er noget, man kan dyrke – men en tilstand man kan være, er der heldigvis mange, der har oplevet og flere og flere, der forsøger at formidle…
Både i deres undervisning, men også gennem bøger og film.
Min bog – yoga, en vej til balance – skrev jeg netop på baggrund af, at der er masser af bøger om yogastillinger og fysiske øvelser, men at der manglede litteratur om yogaens 7 andre mindst ligeså vigtige trin.
I de sidste par år er der kommet flere interessante film på markedet med fokus på det ikke-fysiske – fx i denne sidste nye film, why we breathe, a yoga documentary hvor forskellige amerikanske yogier bliver interviewet om deres oplevelse og transformation gennem deres yogapraksis.
De synes alle at være enige om, at det er det fysiske, der fik dem i gang med yoga, men osse at det er noget andet og mere end det, der får dem til at fortsætte…
Filmen blev lavet på under et halvt år og nåede ud til over 100 lande indenfor 48 timer efter den blev frigivet.
Folkene bag mente budskabet var så vigtigt, at alle sku ha mulighed for at se filmen og den derfor kan downloades helt gratis – se den her