Over morgenmaden den sidste dag på yogaferien går snakken om balance mellem det at udbrede yogaen og blive kommerciel og alligevel stadig være spirituel.
Flere af mine trofaste elever mener, at jeg bør gøre mere opmærksom på mine bøger og undervisning. Nina som er fastboende på symi, har som altid mine 3 bøger med, som hun nærmest stolt viser frem og lader gå rundt i gruppen og hun undrer sig over, at flere deltagere ikke kender til dem.
Det er endnu en balancegang, som ikke altid er lige nem at gå. Nogle elever har gået hos mig i snart 20 år og ved stadig ikke, at jeg har udgivet bøger…
Som bekendt er det ikke altid de bedste bøger, vi pga dyr markedsføring hører om – mange læseværdige bøger drukner i junglen og når aldrig ud – og på samme måde kan det være med yogalærere!
Specielt i usa har jeg flere gange oplevet yogashalas totalt fyldte med 80-100 elever, der ligger helt tæt måtte til måtte, hvor lærerens største opgave synes at være en form for opvisning af fysisk formåen uden tanke på åndedræt, mental aktivitet for slet ikke at nævne meditativ tilstand.
‘Yogaen’ er her blevet til en 100 % fysisk præstation, hvor ego og konkurrence er nøgleord!
Dette er dog heldigvis mest i usa, hvor man kan spørge: ændrede yogaen usa – eller var det usa, der ændrede yogaen…?
Det er der skrevet en god artikel om her
sidste yoga under den blå græske himmel i et lille kapel lige ned til vandet
